Danmarks nye guldæg revner: Tariffer og iblandingskrav spænder ben
Af På Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet er man blandt de førende i verden inden for udviklingen af PtX, og universitetet råder i dag over Danmarks eneste PtX-pilotanlæg, der omdanner elektricitet og CO2 til methanol – et flydende, grønt og yderst effektivt brændstof, som med mindre modifikationer kan anvendes direkte i moderne forbrændingsmotorer eller omsættes til strøm af brændselsceller.
- Potentialet i PtX er enormt, netop fordi teknologien er kompatibel med vores nuværende infrastrukturer. Den kan derfor sikre os et grønt brændstof i flydende form, som kan nedbringe miljøpåvirkningen fra blandt andet industrien samt transport- og energisektoren markant, mens vi samtidig får en bæredygtig metode til at lagre og udnytte vedvarende energi fra fx vind og sol, siger Søren Knudsen Kær, professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.
Potentialet er altså enormt – og det kommer vi tilbage til. Til gengæld bliver vi for en stund hos det, der ligger Søren Knudsen Kær meget på sinde. Nemlig barrierne – og der er i hans optik to.
- De sidste 12 måneder er der skrevet rigtig meget om PtX-teknologien. Næsten alle artikler har handlet om, hvor vigtigt det er og hvor stærk en position vi i Danmark har på området. Det ene projekt overbyder det andet i størrelse, men ingen har handlet om de to store kommercielle udfordringer, vi står over for, siger han
Det drejer sig kort og godt om adgangen til den grønne strøm på rimelige vilkår og iblandingskravet af biobrændstoffer i transportsektoren.
Og det er ikke i småtingsafdelingen de to barrierer befinder sig. For Søren Knudsen Kær kan PtX-eventyret i Danmark nærmest være slut inden det rigtigt fik begyndt, hvis ikke der bliver gjort noget ved det.
Urealistiske rammebetingelser
PtX-teknologien på sit nuværende stadie er dyrere end konventionelle brændselsanlæg, hvilket blandt andet skyldes, at den grønne elektricitet fra sol og vind med tillæg af de nuværende el-tariffer er dyr.
Hvis den situation forbliver uændret kan det blive meget svært for PtX-teknologien at få fodfæste og blive kommercialiseret.
- Der er visse rammebetingelser der er nødvendige for at projekterne kan gennemføres – ellers er der ingen økonomi i det, siger Søren Knudsen Kær og uddyber:
- De regulatoriske rammer er helt forkerte og vi betaler tariffer, som en teknologi, så ny som PtX, ikke kan løfte endnu. Der er brug for realistiske rammevilkår. De mest realistiske projekter i dag kobler de elproducerende anlæg - typisk vind og sol - direkte med elektrolysen uden om elnettet. Trods denne back-to-back opkobling skal der stadigt betales fuld tarif til det offentlige net.
Han fortæller, at så længe spotprisen på el er lav, som den har været her i starte af 2020, så er det mindre problem.
- Men når den kommer højere op igen, så er der ingen businesscase i det. Vi har kunder der godt vil betale en merpris for et grønt produkt, men ikke for udbygningen af elnettet, siger Søren Knudsen Kær.
Diskussionen om hvordan man løser det
Løsningen på problemet ligger lige for og dog.
- I elsektoren vil man sikkert sige, at man ikke kan gøre det her og belaste hele elnettet uden at betale for det, men der er brug for hjælp, hvis det skal gøres kommercielt. Vi skal designe anlæg, som støtter elnettet snarere end belaster det, og når den præmis er opfyldt bør fritagelse for tariffer være muligt, siger Søren Knudsen.
Og man kan altid diskutere hvordan man kommer i mål, siger Søren Knudsen Kær, der mener, at forventningerne til PtX-teknologiens økonomiske formåen fra dag et er alt for høje.
- Man har støttet vindmøller i over tyve år, men forventer at ptx fra day one kan levere uden tilskud. Det er urealistisk, siger han og sender opfordringen om at få investeret i ptx-teknologien sideløbende med den grønne omstilling og ikke på bagkant ud i æteren.
- På den måde kan danske virksomheder være klar til de kommende PtX-licitationer, der kommer inden for få år, siger han.
Iblandingskravet
Den anden væsentlige barriere for PtX-teknologiens endelige gennembrud som leverandør af brændstof er iblandingskravet
- I Danmark har man historisk set forsøgt at gøre transporten grøn med iblandingskrav, og de biobrændsler man her favoriserer er ofte lavet af fødevarer. Ofte anvendes importeret etanol, mens danskproduceret PtX-brændstof ikke er inkluderet i en nuværende lovgivning om VE i transporten, siger Søren Knudsen Kær.
Han påpeger at der med iblandingskravet ikke er noget incitament for benzinselskaberne om at fylde ptx-brændstof på. Han advokerer stærkt for at man erstatter iblandingskravet med CO2-fortrængningskravet. På den måde ville man opnår et grønnere produkt.
Popper op som paddehatte
Barrierer til trods, så popper PtX-projekter op i det ganske land.
I Hobro har man netop luftet de første erfaringer fra driften af demonstrationsanlægget HyBalance. Ørsted og Mærsk skal i gang med at opføre en større brintfabrik i København.
På olieraffinaderiet i Fredericia vil Shell og Everfuel etablere endnu en brintfabrik og så fremdeles.
Søren Knudsen Kær og hans virksomhed Reintegrate har også gang i en række projekter. Blandt andet det ambitiøse GreenLab-projekt i Skive, hvor det første storskala PtX-anlæg i Danmark skal etableres.
Her kan grøn energi fra vind og sol omdannes til andre energikilder og lagres – og siden bruges som bæredygtige brændstoffer til for eksempel procesindustrien og tung transport.
Projektet omfatter blandt andet etableringen af et 10 MW metanol-anlæg og et 12 MW elektrolyseanlæg. El skal aftages fra et lokalt 80MW kombineret vind- og solkraftanlæg.
Lige netop i GreenLab er der to anvendelsesmuligheder for ptx-anlægget. Lokalt skal den omdannede strøm bruges som energikilde i GreenLabs industrielle virksomhedspark, hvor en række virksomheder producerer CO2-neutrale produkter. Men på globalt plan skal GreenLabs electrofuels være med til at skabe en af de største og mest afgørende grønne omstillinger, vi står overfor: omstillingen af transportsektoren.
Hvis ingen løsning
Ptx ser altså på papiret og sådan rent klima-wise ud til at være kommet for at blive. Det både tror og håber Søren Knudsen Kær også på.
Han har dedikeret sit professionelle liv til PtX-teknologien og har en ukuelig tro på at teknologien inden længe får de vilkår, der gør at den kan blive flyvedygtig.
Men han bliver også nødt til at være realistisk.
For hvis adgangen til grøn strøm sådan rent tarifmæssigt ikke lempes og iblandningskravet ikke byttes ud med CO2-fortrængningskrav, så vil PtX-teknologien være ildestedt.
- Så bliver det aldrig til noget. Vi kan ikke finde nogen, der vil betale så meget at udbygningen af elnettet også kan betales via tariffer. Vi har brug for massive investeringer og strøm til en omkostningsægte pris, siger han.
Og det er ikke kun de projekter, så som ptx-projektet i GreenLabskive, som Søren Knudsen Kær er indblandet, der kæmper.
- Alle de andre projekter har præcis de samme udfordringer, siger han og tilføjer:
- Vi er nået til en fase i udviklingen af PtX, hvor der er et stigende behov for, at der tages bestik af PtX-teknologiens kommercielle muligheder, så vi kan øge dens konkurrencedygtighed og i sidste ende høste det enorme eksportpotentiale til gavn for dansk økonomi. Det kræver naturligvis både opbakning fra politikerne og erhvervslivet, og den er heldigvis til stede.
Om Power-to-X
Power-to-X (PtX) er en teknologi til omdannelse og lagring af strøm fra vedvarende energikilder. Den vedvarende energi anvendes til spaltning af vand, så ilt og brint dannes via såkaldt elektrolyse. Herefter kombineres brint med CO2, der eksempelvis tages fra udledningen i industrien via CO2-fangst og -lagring. Det resulterer i methanol, som er et flydende, grønt brændstof, der kan anvendes i både moderne forbrændingsmotorer og i brændselsceller til elproduktion.
PtX-teknologien indeholder et stort potentiale, der kan bringe Danmark tættere på de ambitiøse klimamål. Det gælder alt fra lagring og udnyttelse af overskydende vind- og solenergi til nyttiggørelse af CO2 udledt fra industrien til produktion af grønne brændstoffer.
Kilde: Institut for Energiteknik, AAU
