23948sdkhjf

Nyt lab: Nu kan EMC-test laves i Sønderjylland

Virksomheder i Nordtyskland og Region Syddanmark behøver ikke længere kigge i rutevejledningen for at finde vej til Århus eller Hamborg, når de skal uføre feltbårne EMC-test.

Et spritnyt EMC-lab med state-of-the-art udstyr bliver nemlig indviet på Center for Industriel Elektronik under SDU Sønderborg.

I EMC-laboratoriet vil der med et dæmpet skærmrum være muligt at udføre de mest gængse EMC-tests, men CIE har også udviklet deres egen nærfelt-scanner til diagnostisk brug og avanceret forskning.

Flagskibet i EMC-Lab bliver det kompakte fulddæmpede kammer til feltbårne målinger helt op til 26 GHz.

- Det nye laboratorie er et stort skridt for EMC-forskningen på CIE. Samtidig har virksomheder mulighed for at udføre tests i laboratoriet; enten ved at leje det og gøre det selv eller ved at få CIE’s specialiserede medarbejdere til at stå for det, siger lektor Morten Sørensen i en pressemeddelelse.

Det nye EMC-lab bliver officielt åbnet d. 27. august med åbent hus fra 15.00 til 17.00, hvor der vil være rig mulighed for at snakke med CIE’s forskerne. Virksomheder kan se de nye faciliteter og høre om, hvordan de kan drage fordel af det nye laboratorium.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066