23948sdkhjf

Flere års underskud vendt til plus i Detectronic

Detectronic A/S er siden marts 2011 under ny ledelse af Brian Poulsen, som på syv måneder har vendt udviklingen fra tre års underskud til et positivt årsresultat.
Virksomheden har således haft en travl sommer præget af oprydning og ændring af forretningsgange, samtidig med at omsætningen nødvendigvis skulle stige.

- Meget af succesen skal tilskrives medarbejdernes vilje og evne til at tage et medansvar for styrkelsen af Detectronic som en konkurrencedygtig virksomhed, der kan bevare sine danske arbejdspladser, siger direktør Brian Poulsen.

Læs også: Generationskifte hos Detectronic

Han er godt tilfreds med resultatet midt i en finanskrise, hvor mange virksomheder skærer ned og er tilbageholdende med nye investeringer.

Røntgenudstyr i høj kurs
Alle dele af forretningen udvikler sig for øjeblikket positivt for den lille virksomhed. Særligt efterspørgslen på Detectronics røntgenudstyr er stærkt stigende, og produkterne har vist sig konkurrencedygtige på store markeder som eksempelvis Tyskland.

- Det nuværende, økonomiske klima har betydet, at vi har skullet kæmpe på flere fronter samtidigt, hvilket naturligvis har gjort opgaven ekstra interessant. Men det har været en stor fordel, at virksomhedens produkter og kvalitet er kendt i det meste af verden trods Detectronics relativt lille størrelse på markedet.

Et skridt ad gangen
Sideløbende med den forretningsmæssige udvikling har virksomheden også i løbet af de seneste syv måneder gennemgået et generationsskifte.

Dette er nu fuldt gennemført, efter at Søren Øgaard er udtrådt af både virksomheden og ejerkredsen. Ny bestyrelse består ud over Brian Poulsen og Jørgen Gylling Poulsen også af tidligere Carnitech direktør Thorkild Ellekrog Christensen.

På spørgsmålet om hvad fremtiden bringer svarer bestyrelsesformand Jørgen Gylling Poulsen:

- Nu tager vi ét skridt ad gangen. Vi har lagt en tre-trins strategi, og er startet med at fokusere på virksomhedens økonomiske sundhed. Dette fokus fortsætter og vi vil gerne gøre det endnu bedre inden for både afsætning og produktudvikling, men de konkrete planer, vil vi dog af konkurrencemæssige årsager godt holde for os selv lidt endnu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078