23948sdkhjf

Endnu en forhandler kritiserer B&O i skarpe vendinger

- Hvis det var mig, så var jeg nok blevet fyret, siger direktør for en af Danmarks største elektronikforhandlere om B&O's strategi.

Proshop er en af Danmarks største online forhandlere af elektronik, men selv om kunderne i høj grad efterspørger B&O, nægter den ikoniske designvirksomhed at samarbejde med netbutikken. 

Og det får nu administrerende direktør for Proshop, Ivan Jæger Christiansen, til at melde sig i koret af butikker, der kritiserer B&O for at være for kræsen i virksomhedens forhandlerstrategi, skriver Finans.

- Nu har de tabt 600 mio. kr. de seneste fem år. Hvis det var mig, var jeg nok blevet fyret. Men hvis jeg ikke var blevet det, havde jeg nok spurgt mig selv, om der var noget, jeg kunne have gjort anderledes, siger han til Finans i dag.

I går var det direktøren for den fremadstormende elektronikkæde Power, Jesper Boysen, der var fremme i medierne med kritik af B&O i forbindelse med, at B&O har droppet Power som forhandler. 

- Den gennemgående udfordring ved B&O er, at de mener, at de er på en anden planet end resten af verden. De mener, at de er i liga med Louis Vuitton og Gucci, men kunderne vil sammenligne produkterne, og B&O er særklasse, når det handler om ikke at forstå kundernes behov, sagde Jesper Boysen i den forbindelse til Finans. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.313