23948sdkhjf

De er på vej med en skruerobot

Spin Robotics regner med at lancere sin nye skruerobot til december. Forinden skal robotten prøves af i nogle danske test-virksomheder

Den nystartede danske virksomhed Spin Robotics i Odense er langt med sin nye skruerobot. Virksomheden har en fungerende enhed, og søger nu produktionsvirksomheder, som vil teste løsningen til efteråret.

- Vi vil gerne lave nogle test, som kan vise, om produktet lever op til alle de krav, som vi har designet det til, siger Thomas Sølund, teknisk direktør og en af de to stiftere.

Han vil gerne høre fra danske virksomheder, som er interesseret i at teste, om en skruerobot er noget, de kan bruge.

Meningen er, at skruerobotten skal have sin officielle lancering på Automatica i München i december 2020.

Skrueløsningen er designet til at virke på kollaborative robotter, eksempelvis UR-robotter.

For Spin Robotics er det meget vigtigt, at løsningen skal være prisbillig.

- Vi har set skrueløsninger på industrirobotter, som er meget dyre. Vi vil lave en løsning, der dels kan løse et skrueproblem, men som også kan være en attraktiv business case, siger Thomas Sølund.

Han stiftede Spin Robotics sammen med Teit Silberling i september 2019. Ud over dem selv har virksomheden tre ingeniørpraktikanter. 

- Vi regner med at ansætte en robotingeniør efter sommerferien, fortæller Thomas Sølund.

Spin Robotics har til huse i Robotics Hub hos Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062