23948sdkhjf

Her er de 20 deltagere i årets Danish Tech Challenge

Danish Tech Challenge har netop offentliggjort listen over de 20 hardware-virksomheder, der skal dysten om ære og de 500.000 kroner, som vinderen af konkurrencen kan tage med sig ud i startup-eventyret.

Efter flere måneders screening, interviews og juryvotering er 20 ambitiøse startups udvalgt til den syvende udgave af Danish Tech Challenge.

Konkurrencen går i gang for alvor 31. august og derfra følger fire måneder i et accelerationsprogram, hvor deltagerne får trykprøvet alle afkroge af deres forretning og samtidig får den nødvendige hjælp til udvikle sig.

Til sidst modtager vinderen Innovationsfondens Iværksætterpris og en præmie på 500.000 kroner.

De 20 deltagere er:

Aminic, der har udviklet en sensor til måling af fødevarersholdbarhed. Electronic Supply har tidligere skrevet om Aminic – læs artiklen her.

Arctic Systems har udviklet intelligent skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af IoT-teknologi.

BIRanalyzers har udviklet avanceret måleudstyr til kvalitetskontrol af bryg. Produktet er udviklet sammen med otte danske mikrobryggerier.

BrainCapture diagnosticerer epilepsi i lavindkomstlande med et mobil og let anvendeligt device.

Coalescent Mobile Robotics har udviklet en selvstyrende robot, der automatisk kan fylde varer på hylderne i supermarkeder og dermed frigøre tid til andre opgaver.

Flowplan tilbyder et komplet IoT-system, der måler vandforbrug på vandfiltre i realtid, så man kan sikre rettidigt kalkfilterskift og undgå ressourcespild.

Glysious har udviklet en glycerin- og silikonebaseret ansigtsmaske, der kan levere aktive stoffer til huden både som et kosmetisk produkt og som et medicinsk produkt til f.eks. sårpleje.

IMP Scandinavia udvikler et intelligent plaster, der kan hjælpe med at diagnosticere og overvåge patienter.

GO-Pen producerer en prisvenlig insulinpen, som skal hjælpe både sundhedsvæsen og patienter med at bekæmpe diabetes.

June Systems reducerer unødvendige kejsersnit og børn født med hjerneskader ved at gøre føtale blodprøver tilgængelig for flere behandlere og patienter.

Kvasir Technologies har en patenteret teknologi til at konvertere biomasse til olie på en omkostningseffektiv måde.

Lotus Microsystems udvikler små silikonebaserede elektriske omformere, som muliggør fremstilling af f.eks. mindre høreapparater.

Second Sun har udviklet et refleksionssystem til sportsstadioner, som kan omdirigere sollys ned til banen og sikre en grønnere græsplæne og dermed en bedre bane at spille på.

SIDEKICK udvikler den første plug-and-play sportsprotese, som giver amputerede mulighed for at leve et aktivt liv.

Startak udvikler et system til solsporings i solcelleanlæg, som er hurtige, billige og nemme at installere.

SYNCSENSE bekæmper muskeltabssygdommen sarcopenia med VR. Løsningen skal motivere og aktivere ældre til motion, stimulering af sanserne og social interaktion.

SwimCam arbejder på en prisbillig kameraløsning til videofeedback til konkurrencesvømmere, som er billig, nem at bruge, produceret i lette materialer og med et simpelt user interface.

Vaerks har designet en CNC-platform til lavvolumen produktion af mindre dele.

Zenze udvikler sensorer til fodsåler i sko, som kan måle gangsymptomer på Parkinson. Data fra sensorerne skal hjælpe behandlere med håndtering og medicinering af sygdommen.

UDU udvikler interaktivt, smart legetøj, der gør det sjovere for børn at være fysisk aktive. Det skal bidrage til at løse de sundhedsmæssige problemer stillesiddende adfærd medfører for de næste generationer.

Opdateres...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.91