23948sdkhjf

Fokus på it og teknologi: 4500 flere studiepladser i kølvandet af corona

Et bredt flertal har indgået aftale om at oprette 5000 ekstra studiepladser i lyset af coronasituationen.

Heraf skal 4500 af pladserne målrettes inden for områder som teknologi og it, hvor erhvervslivet efterspørger kvalificerede medarbejdere.Coronavirus har inficeret samfund over hele verden og har også en betydning for de mange unge, som havde planlagt at tage ud af landet eller arbejde i Danmark efter sommeren.

Derfor er alle Folketingets partier enige om at oprette i alt 5000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021. Mindst halvdelen af pladserne skal placeres uden for hovedstaden for at sikre en bedre geografisk balance.

Også fokus på velfærd
De 500 er inden for velfærdsuddannelser, så kommuner og regioner opretter flere praktikpladser for eksempelvis pædagoger og særligt sygeplejersker, som er svære at finde praktikpladser til. Skolerne kan ikke optage flere elever, hvis der ikke er nok praktikpladser.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger om aftalen:

- På grund af corona står mange af vores unge mennesker i en ekstraordinær og særlig situation. I krisetid er der mange der søger ind på uddannelser, og i år vil der være ekstra mange, der vil søger ind.

- Derfor er jeg utrolig glad for, at vi med bred opbakning fra Folketingets partier laver en aftale om 5000 ekstra studiepladser, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Geografisk spredt
SF's uddannelsesordfører, Astrid Carøe, lægger vægt på, at mange af de nye studiepladser oprettes rundt om i landet:

- Halvdelen er uden for hovedstadsområdet, så vi holder balancen mellem land og by, og vi vil gerne give alle en mulighed for at komme ind på en uddannelse. Og vi sikrer med aftalen en god studiestart, siger Astrid Carøe.

I forvejen havde partierne aftalt 10.000 ekstra studiepladser. Dermed vil der i alt være 15.000 ekstra pladser til de unge.

- Dermed er der skabt bedre muligheder for unge, som ellers havde planlagt et sabbatår, siger Venstres Ulla Tørnæs.

Folketingets partier er enige om at tildele et særligt coronatilskud på 165 millioner kroner, der skal gå til hurtigt at etablere de nye uddannelser, da der eksempelvis skal findes lokaler. De er afsat til 2020 og 2021.

  • Hver år søger cirka 90.000 unge ind på de videregående uddannelser, hvor cirka 8000-10.000 bliver afvist på grund af pladsmangel.
  • På grund af coronasituationen ventes flere unge end normalt at søge mod uddannelserne. I forbindelse med kvote 2-optaget i marts i år søgte otte procent flere ind end sidst.
  • Hvis samme tendens forsætter i forbindelse med sommeroptaget, er det ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke usandsynligt, at 10.000 ekstra unge vil ansøge om en studieplads.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08