Lyngsoe Systems rustet til fremtiden
Et skuffende 2010/11-regnskab får ikke den nordjyske logistik-virksomhed til at slække på ambitionerne.
Ledelsen betegner da også selv resultatet som utilfredsstillende.
Afgrænsede problemstillinger
Til gengæld kan en række af de negative faktorer henføres direkte til afgrænsede problemstillinger, som ledelsen allerede har reageret på.
For det første er der i regnskabsåret tabt cirka 5 mio. kr. som følge af, at en underleverandør ikke var i stand til at gennemføre den aftalte leverance.
Læs også: Ny teknologi skal optimere bagagehåndtering
For det andet har integration og turnaround af Library-aktiviteterne været forsinket og kostet mere end planlagt.
For det tredje er firmaets postale kunder mere forsigtige grundet svigtende volumen i visse lande.
Investerer millioner i produktudvikling
På plussiden tæller, at Lyngsoe Systems har fortsat investeringerne i produktudvikling, som alene for egen regning beløber sig til knap 3 mio. kr.
Læs også: Lyngsoe Systems får 2,5 mio. til nummerplade på fødevarer
Forventningerne til fremtiden er derfor fortsat positive, da resultatet af tidligere investeringer begynder at vise sig, så Lyngsoe Systems står klar til fremtidens udfordringer samt at vende tilbage til de mere vidtgående vækstplaner, når de eksterne forhold tillader det.
Lyngsoe Systems meddelte i starten af 2010, at man har ambitioner om at fordoble omsætningen i løbet af fem år , så den runder 1 mia. kr.