23948sdkhjf

Et år med investeringer hos Micro Technic

2019 har været et år med investeringer, og det kan ses på driftsresultatet. Et mindre dyk fra knap 10 millioner kroner i 2019 til nu 8,5 millioner kroner, og ledelsen er da heller ikke helt tilfreds med resultatet, fremgår det det af ledelsesberetningen.

Men året har været brugt på at polstre virksomheden til fremtiden.

- Vi havde et ganske fint 2019, hvor mange af vores kunder, specielt de store, havde god vækst, så vi stod godt gearet til 2020. Vi lavede nogle større investeringer, som også er fortsat ind i det nye år, forklarer Frank Max Laursen, der er administrerende direktør i Micro Technic.

Han uddyber, at investeringerne blandt andet er foretaget for at kunne følge med efterspørgslen, som travlheden hos kunderne har skabt, men også for at styrke satsningen på egne produkter.

- Det er en større investering for os, som vi har lavet. Vi har investeret i udvikling af kunders produkter og i at styrke den afdeling, der udvikler af vores egne IoT-produkter og software, så vi kan komme til at stå stærkere på det ben, siger Frank Max Laursen.

En mand op
Han fortæller, at udviklingen af virksomhedens egne produkter altid har været en del af Micro Technic, men at der nu skal til at ske yderligere oprustning på den front.

- Det betyder ikke, at vores rolle som underleverandør bliver mindre. Det betyder bare, at udviklingen af vores egne produkter kommer til at fylde mere, siger han og tilføjer, at udviklingsafdelingen i 2019 er gået tre mand op som følge af investeringen.

Han forklarer, at virksomheden er funderet på tre ben: rollen som EMS’er og underleverandør, elektronikudvikling og udvikling af egne IoT-produkter, og det er altså den sidste del, der skal have mere volumen fra nu af.

- Det skal gerne generere en større omsætning på sigt. Planen var, at det skulle starte op i 2020 og have fuld effekt i 2021 og 2022, og altså er de nylige investeringer en satsning på den lange bane, siger Frank Max Laursen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156