23948sdkhjf

Nye ejere forventer hurtigt overskud i Elcon

Potentialet er stort nok til, at United Industries A/S tror på overskud allerede fra 2012.
Elcon pcb technology a/s og Elcon trading aps undergik sidst i september konkursbehandling, men allerede få dage senere kom meddelelsen om, at de to selskaber samles under ét som Elcon A/S med United Industries A/S som nye ejere.

Herfra er ambitionen med overtagelsen klar.

- Målet er at komme ud med et plusresultat i 2012, siger Bjarne Stenberg, adm. direktør i United Industries, til Electronic Supply.

Fuld fokus to forskellige steder
Overskuddet skal blandt andet skabes ved en kapitaltilførsel til det ny Elcon A/S. Desuden satser United Industries på en synergieffekt ved at fjerne PCB-delen fra BHE A/S, som man også ejer.

I stedet skal BHE A/S fokusere fuldt ud på EMS, mens PCB-delen samles i Elcon A/S.

- På den måde holder vi fuld fokus på EMS det ene sted og fuld fokus på PCB det andet. Det er en klar styrkelse. Der vil forsvinde lidt omsætning fra BHE A/S, men det bliver til fulde opvejet af det, vi så kan skabe i Elcon, forklarer Bjarne Stenberg, som erkender, at man i indeværende regnskabsår vil blive påvirket negativt af en række engangsomkostninger som følge af ændringerne.

Dagligdagen skal skrues anderledes sammen
Tidligere ejer og direktør i Elcon pcb technology a/s, Ole Ravnsborg, træder tilbage, mens Bjarne Stenberg selv får titel af direktør i det ny firma.

Det bliver dog Lau B. Laursen og Chris Thomsen, som kommer til at stå for den daglige drift.

- Vi har da nogle tanker om at skrue dagligdagen og driften sammen på en anden måde, men jeg kan ikke fortælle dig så meget mere nu, før vi har undersøgt sagerne helt til bunds, siger Bjarne Stenberg med henvisning til de seneste fire års regnskaber, som alle er kommet ud med utilfredsstillende resultater.

Fakta: United Industries A/S
Horsens-baseret koncern med Bjarne Stenberg som adm. direktør og Poul Martin Bøtker som bestyrelsesformand.

Fungerer som moderselskab for blandt andre BHE A/S, EMS (European Monitoring System) A/S og United Properties A/S.

Er desuden medejer af Sth Capital A/S og fungerer som associeret selskab for Powercharge A/S og Flex-Control A/S.

Selskabet Hssh ApS ejer 75 procent af United Industries A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078