23948sdkhjf

International koncern overtager Esbjergs trafiklys

Norlys, som blev til i 2019, efter en fusion mellem SE og Eniig, har nu solgt sin gadelysforretning til autoriseret elinstallatør Michael Wulff A/S, der har aktiviteter i Aalborg, Støvring og Aabybro.

Michael Wulff har gennem flere år hjulpet det tidligere SE og nu Norlys med driften af gadelys.

Norlys’ igangværende aftaler omkring signalanlæg, det vil sige trafiklys, i Esbjerg Kommune overgår samtidig til den internationale trafikteknologikoncern Swarco, som bliver underleverandør til Michael Wulff.

- Swarco driver allerede tilsvarende kontrakter i fire sønderjyske kommuner. Med Esbjerg-aftalen på plads kan alle igangværende aftaler fortsætte i et stærkt setup. Vi er glade for, at kommunerne har samarbejdet om at finde gode løsninger for alle parter, slutter Jesper Barslund, der er driftsdirektør i Norlys i en pressemeddelelse.

Aftalen omfatter ca. 18.500 lyspunkter (trafiklys, gadelamper med mere), og gadelysforretningen er overdraget til Michael Wulff den 1. april 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078