23948sdkhjf

Dansk brændselscelle-system i drift i Sydkorea

En affald-til-energi-demoløsning med Dantherm Power brændselscelle-system producerer nu energi til det sydkoreanske elnet.
Dantherm Power meddeler, at et brændselscelle-system leveret til koreanske GS Platech til demonstration af udnyttelse af biomasse til energiproduktion nu er i drift, og succesfuldt har produceret energi til det sydkoreanske elnet.

GS Platechs hovedsæde i Cheongsong, Sydkorea, udnytter plasmaforgasningsteknologi til behandling af organisk, fast affald, for herigennem at producere tilstrækkelig ren brint til at producere 50 kW el uden udledning af CO2 eller miljøskadelige stoffer. Brændselscellesystemet, som er baseret på Dantherm Powers DBX 5000-teknologi, drives af denne brint.

- Det er den første demonstration af et affald-til-energi-system, som udnytter begge teknologier, udtaler Jesper Themsen, administrerende direktør hos Dantherm Power.

- Systemets succesfulde drift markerer en milepæl inden for udviklingen af affald-til-energi-løsninger og taler for et stærkt samarbejde mellem Dantherm Power og GS Platech, fortsætter han.

GS Platech vil promovere løsningen yderligere over for globale kunder, og var i den forbindelse for nylig vært ved en række rundvisninger i samarbejde med den internationale kongres for bæredygtig affaldshåndtering og genanvendelse 2011, ISWA. Deltagerne blev præsenteret for affald-til-energi-systemets potentiale i forhold til to miljømæssige nøgleparametre: miljøvenlig affaldshåndtering og bæredygtig energiforsyning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079