23948sdkhjf

Travlhed skaber flaskehals på Eltronics kinesiske fabrik

Coronavirussens hærgen i Kina fra januar til midten af marts betød nedlukningen af Eltronics kinesiske fabrik. Det kostede også 25 mio. kr. i tabt omsætningen sagsanlæg fra kunder, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Nu er situationen vendt på fabrikken, der ligger i Shanghai, efter landet er åbnet op igen. Travlhed skaber en produktionsflaskehals.

- Der er kommet et efterslæb, for der skal stadig løses de samme opgaver som tidligere. Og fordi der er kommet så godt gang i det igen, kan vi se, at kunderne i eksempelvis Korea fremrykker deres investeringer, fordi de er bange for ikke at kunne få levering, siger direktør og ejer Lars Jensen, til Vejle Amts Folkeblad.

Eltronics fabrik i Shanghai producerer løfte- og transportudstyr samt produktionsudstyr til vindmølleindustrien.

Direktøren fortæller til lokalavisen, at Eltronics danske aktiviteter i øjeblikket er nede med 24 procent af omsætningen. Men hvis den danske nedlukning varer ind i juni, er koncernen nødt til at lukke ned og sende folk hjem.

Eltronic beskæftiger 500 ansatte – 300 af dem arbejder på hovedsædet i Hedensted.

Originalartikel: https://vafo.dk/artikel/positive-corona-nyheder-nu-g%C3%A5r-det-st%C3%A6rkt-for-eltronic-i-kina

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078