23948sdkhjf

Athena fortsætter slankekuren

En fornyet lejeaftale giver Athena IT-Group besparelser for 1,5 mio. kr. efter et 1. kvartal med plus på bundlinjen.
Athena IT-Group brugte store dele af sidste regnskabsår på at optimere forretningen, hvilket resulterede i, at et underskud på 7,9 mio. kr. blev vendt til et positivt resultat på 3,1 mio. kr. efter skat.

Men derved ophører slankekuren ikke.

Efter et 1. kvartal af 2011/12 med en omsætning på 13,1 mio. kr. og et EBITDA på 3,5 mio. kr., ændrer firmaet nu i sine lejeaftaler, hvorved man sparer 1,5 mio. kr. årligt.

- Da virksomheden kun i begrænset omfang har udnyttet hovedkvarteret samlede kapacitet har der været fokus på at foretage en ændring af den eksisterende lejeaftale for lejemålet. Der er derfor i løbet af kvartalet lavet en aftale med udlejer om, at Athena udtræder af det oprindelige lejemål med virkning pr. 1. december 2011. Virksomheden vil fortsat gøre brug af en del af ejendommen under nye lejebetingelser, oplyser Athena IT-Group.

- Samlet set betyder dette, at virksomheden i alt sparer over DKK. 1,5 mio. årligt. Der er i alt betalt DKK. 2,2 mio. som kompensation for udtrædelse af aftalen, hvilket er indregnet i kvartalets resultat før skat.

Athena IT-Group fastholder forventningerne til årets omsætning på 53-55 mio. kr. og et EBITDA resultat på mellem 12-14 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078