SDU-droner skal tracke isbjerge i smutvejen gennem Arktis
Den globale opvarmning gør det muligt for skibe at tage en smutvej mellem Europa og Asien ved at sejle over Arktis, men isbjerge gør det farligt at passere.
Nu skal droner fra Syddansk Universitet hjælpe med at gøre sejlturen sikker. Det oplyser SDU i en pressemeddelelse.
Droneforsker Agus Ismail Hasan står i spidsen for projektet Artdrone, hvor målet er at afdække mulighederne for ved hjælp af droner at få et overblik over isbjergene i området.
-- En optælling fra foråret 2017 viste mere end 400 isbjerge i den Nordatlantiske sejlrute. Selvom det nu er muligt at sejle gennem passagen, gør isbjergene det meget farligt, siger droneforsker Agus Ismail Hasan fra SDU Dronecenter.
Håbet er, at forskerne over tid kan være med til at spore alle isbjerge, så de kan indgå i Galileos globale satellit-styrede navigationssystem. Derved kan skibe indhente opdaterede oplysninger om isbjergenes placering, når de sejler gennem Arktis.
Handelsinteresser på spil
Og der er store handelsinteresser er på spil, når isen omkring Arktis smelter og åbner op for, at handelsskibe kan spare mange dage på havet ved at bruge Nordvest- eller Nordøstpassagen som smutvej gennem Arktis mellem Europa, Asien og østlige Nordamerika.
Nordvestpassagen er åben fire måneder om året i sommerperioden og Kinas største rederi, COSCO er begyndt at benytte passagen, hvilket sparer de kinesiske skibe for omkring 10 dages sejlads. Men mange rederier afholder sig fra at anvende smutvejen mellem Europa og Asien. Sejlturen er for farlig.
- Den bedste måde at skabe et overblik over isbjergene er ved, at droner placerer en tracker på isbjergene. Isbjerge bevæger sig i vandet, og på den måde kan skibene via GPS se isbjergenes aktuelle nøjagtige placering, forklarer Agus Ismail Hasan.
Derudover skal dronerne udstyres med infrarøde kameraer, så billederne ikke blot afslører den del af isbjerget, som ligger over vand, men også den store del af isbjerget, som skjuler sig under vand.
Kulden driller
Agus Ismail Hasan håber på sigt at udvikle en langdistancedrone med infrarøde kameraer, som besidder de flyveegenskaber, der skal til for at operere omkring Arktis. Men især den ekstreme kulde udfordrer droneforskerne.
- Is og kold fugtig luft skaber store problemer for propeller og sensorer. Derudover kan vi ikke stole på vores kompasser. Angivelserne fra vores magnetiske og gyro-magnetiske kompasser er ustabile nær Arktis, forklarer Agus Ismail Hasan og fortsætter:
- Desuden dræner kulden batterierne hurtigere. Batteriets levetid er en stor udfordring i at forsøge at placere trackere på alle isbjerge, så lige nu undersøger vi mulighederne for at bruge droner med brændselsceller.
Kilde: ESA |
