23948sdkhjf

2020 bliver fugleskræmslets år i Ringe

2020 kommer til at stå i fugleskræmslets år for Daugaard Elektronik på Fyn. Det spår en af virksomhedens to ejere Bjarne Drews overfor Electronic Supply.

- Vi er ved at afdække potentialet i det tyske marked, og vi får også henvendelser på produktet fra andre steder i verden, siger han.

I 2018 købte Daugaard Elektronik konkursboet efter WildDetect, der har udviklet det intelligente fugleskræmsel kaldet BirdAlert.

Nu har Daugaard Elektronik overtaget produktet som nu skal skæppe i kassen hos virksomheden på Fyn.

Markedsføringen gik i gang sidste år, og nu bør 2020 blive der, hvor frugterne skal høstes, fortæller Bjarne Drews.

Stadig usikre parametre
Når året er omme, forventer direktøren derfor, at bundlinjen bliver prydet med et tal på fem eller seks cifre. Men mere nøjagtigt er det svært at komme, siger han.

- Der er mange usikre parametre, når man har men en ny lancering at gøre. Så hvis det kommer til at koste lidt flere penge, så kommer overskuddet bare til at rykke sig, siger Bjarne Drews.

Kunsten at skræmme på den rigtige måde
BirdAlert et intelligent fugleskræmsel, der kan bruges i landbruget, Industrien, frugtplantager og i byerne til at holde skadedyrsfugle væk fra afgrøder, smådyr og mennesker.

BirdAlerten, står og ”lytter” alle ”lyde” bliver opdelt i 1 sekunders enheder som deles i 11.000 lydbidder der signalbehandles.

Når der er sammenfald med en kendt fugleart, udsender BirdAlerten fugleartens eget ”advarselsskrig” eller den aktiverer en anden skræmmeaktivitet som en gaskanon eller en oppustelig mand.

- Kunsten at skræmme fugle er ikke at skræmme hele tiden, men at skræmme fuglearten med de rigtige skræmmelyde på det rigtige tidspunkt, siger Bjarne Drews. 

I seneste opgørelse over det forskudte regnskabsår 2018/19 lød Daugaard Elektroniks resultat efter skat på 819 kroner – vel at mærke efter en del afskrivninger.

Om udviklingen af BirdAlert

  • BirdAlert er udviklet på baggrund af en Ph.d. afhandling på Aarhus universitet.
  • I den undersøgte man brugen af signalbehandling og mønstergenkendelse til design af systemer, der kan anvendes til løsning af konflikter mellem dyr og mennesker. 
  • De opnåede resultater var et væsentligt skridt i retning af mere effektive sensor-baserede løsninger til vildtvenligt landbrug.
  • BirdAlerten har kostet millioner at udvikle af Kim Arild Steen og Allan Kirkegaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093