23948sdkhjf

Dronetest gav en god ide til ny kort-teknologi

En havneterminal er en fleksibel størrelse, der tit ændrer udseende, indhold og infrastruktur.

Derfor kan det være vanskeligt at trække kortdata fra eksempelvis Google Maps og indlejre det i en drone, der skal foretage overflyvninger af området, fordi området ikke ser ud, som dronen har lært.

Det erfarede folkene bag droneproducenten Lorenz Technology, da de i november lavede tre testflyvninger over havneterminalen i belgiske Gent.

- Hvis havneområder bygger til eller ændrer markant på området, kan der godt gå måneder eller op til et halvt år, før Google Maps opdaterer deres kort. Så kan man have lagret nok så meget data hjemmefra, men det kan dronen ikke flyve efter, hvis virkeligheden ser helt anderledes ud, fortæller Kristian Skaarup, direktør i Lorenz Technology.

Lynhurtig ændring
Det var præcist, hvad der skete ved overflyvningen. Men i stedet for at droppe alle planer, gik Lorenz Technology i løsningsmodus og skabte bare deres eget kort.

- Vi måtte lynhurtigt lige ændre planen og lave en overflyvning, hvor vi med dronen selv indsamlede data og lagde det i skyen. Bagefter kunne vi lægge de nye data hen over Google Maps kortet, så det på den måde blev opdateret og brugbart, siger Kristian Skaarup.

Ekstra fokus
Og den metode gik faktisk så godt, at det nu er en af de lektier, som Lorenz Technology tog med sig hjem fra testflyvningen og arbejder videre på hjemme i Odense.

Vi lærte, at opdateringer af kort er også et forretningsområde, vi skal kigge mere ind i. Vi har leget lidt med den feature, men vi indså omfanget af, at havneområderne er i konstant udvikling, så det vil vi sætte ekstra fokus på, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074