23948sdkhjf

Danfoss får en fod inden for på elbilmarkedet

Danfoss Silicon Power har ad omveje fået en fod inden for den globale bilindustri.

Danfoss Silicon Power har indgået et strategisk partnerskab med tyske ZF Friedrichshafen AG, om at levere powermoduler til en række store nye projekter, som ZF har vundet fra flere af de store globale bilproducenter.

Der er tale om silicium- og siliciumkarbid-powermoduler. De bruges i såkaldt powerelektronik, der fungerer som elektroniske styringer til elektriske drev.

- Dette tættere samarbejde mellem Danfoss og ZF har potentialet til at blive et markant temposkifte i udviklingen af elektriske og hybrid biler. Sammen kan vi muliggøre en acceleration af overgangen fra konventionelle køretøjer til en elektrificering af transportsektoren, siger Kim Fausing, præsident og CEO i Danfoss.

Vil reducere CO2 udledningen
ZFs E-Mobility Division leverer elektriske systemer og komponenter til bilindustrien, mens Danfoss Silicon power er specialist i silicium- og siliciumkarbid powermoduler.

Ved at slå sig sammen om at udvikle og producere innovative teknologiløsninger til elektriske og hybride fremdriftsteknologier sigter de mod at bidrage til reduktion af emissioner fra køretøjer.

Partnerskabet indebærer blandt andet, at de to virksomheder deltager i fælles forskning og udvikling, hvor Danfoss også leverer powermoduler til siliciumapplikationer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104