23948sdkhjf

Force-droner skal tjekke skibe for fejl

Et nyt projekt vil udvikle intelligente droner, der på egen hånd er i stand til at genkende mere end 99 procent af de mulige fejl, der kan være på skibe, når de gennemgår en sikkerhedsinspektion.

Kunstigt intelligente droner kan dermed levere mere nøjagtige og objektive resultater end mennesker. Innovationsfonden har investeret 11,8 mio. kr. i projektet.

Det oplyser DTU i en pressemeddelelse.

Serviceeftersyn
Skibe skal med faste mellemrum sikkerhedsinspiceres af hensyn til klassificering og drift. Men det er svært at finde den rette balance mellem regelmæssige inspektioner og inspektionsomkostningerne for at forebygge korrosion, alvorlige skader eller endda katastrofale fejl på skibe.

Indtil nu har droneinspektion krævet menneskelige piloter og specialister, ligesom inspektionen alene har været baseret på visuelle input.

Den opgave skal nu overtages af intelligente droner, som er langt mere præcise og effektive end mennesker, når det kommer til inspektion af skibe.

Målet for projektet Inspectrone er at udvikle et selvstyrende system, som skal benytte mange forskelligartede sensorer (både visuelle og berøringsbaserede, fx ultralyd), der skal levere konsistente og regelmæssige inspektionsdata. Teknologien vil ultimativt kunne blive benyttet inden for flere forskellige områder, hvor der kræves inspektion af lukkede, farlige og andre sværttilgængelige områder.

Et system med menneskelige egenskaber
Formålet med projektet er således at skabe et brugervenligt system, der ikke kræver ekspertbrugere, og som kan levere objektive og nøjagtige inspektioner på egen hånd.

- Et system, der indeholder menneskelige egenskaber, men som samtidig er mere præcist og objektivt, vil kunne revolutionere skibsinspektioner. Systemet er ikke omkostningstungt og kræver heller ikke eksperter, da der blot skal trykkes på en knap på et skærmbillede. Systemet kan udføre regelmæssige inspektioner og le-vere vitale oplysninger om skibes sundhedstilstand. Jeg er overbevist om, at denne teknologi vil kunne give den danske inspektions- og skibsindustri en førende posi-tion på markedet, siger Evangelos Boukas, universitetsadjunkt ved DTU.

De er med i projektet
DTU samarbejder i projektet med Force Technology, der har udført donebaseret inspektion med ultralyd i en årrække.

En anden af parterne i projektet, Lloyd’s Register, der besidder knowhow, hvad angår den strukturelle beskaffenhed af skibe, og vil derfor kunne sikre, at den dronebase-rede inspektion leverer tilfredsstillende resultater.

Desuden deltager dampskibsselskabet Norden A/S og skal levere de skibe, som projektets droner skal oplæres og testes på.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094