23948sdkhjf

Først-på-pletten-drone kan vinde 5G pris

Danmarks første 5G-pris kan meget vel havne i favnen på Lorenz Techology og klyngen Wellfare Tech, der begge har hjemme i Odense.

Virksomhederne har sammen udviklet en drone, der kan assistere udrykningskøretøjer og andet beredskab ved at være først på et ulykkessted.

Via 5G-netværk kan dronen sende livebilleder af ulykkens omfang, så redderne er klædt bedst muligt på til den opgave, de er sendt ud til. Desunden kan billederne dele med sygehus eller miljøberedskab, hvis det er nødvendigt til efterforløbet. 

- Testen af 5G i ’liv eller død’-situationer er det centrale i dette delprojekt. Resultaterne kan blive afgørende, fordi de kan bane vej for anvendelse af 5G i hele dronebranchen, forklarer Søren Parmar-Sielemann, projektleder hos Welfare Tech i en pressemeddelse.

Fokus på foregangseksempler
5G-prisen er et initiativ fra Energistyrelsen og Ingeniørforeningen IDA. Prisen skal sætte fokus på foregangseksempler, der kan gavne udbredelsen og anvendelsen af 5G i Danmark.

Welfare Tech og Lorenz Technology’s projekt kan blive essentielt for fremtidens beredskab og få betydning for brancher som sundhed, logistik, security og landbrug.

- Vi tester droner på sundhedsområdet, men de nye løsninger vil kunne optimere alle brancher, der i dag bruger drone-teknologi. Der er et stor kommercielt potentiale i droner på 5G-netværket, og vores projekt kan have markant indflydelse udbredelsen af 5G-teknologier i Danmark, siger Søren Parmar-Sielemann.

5G-prisen uddeles af Energistyrelsen og IDA Connect den 23. oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095