23948sdkhjf

230 millioner kroner senere: Nu åbner industriens nye elektronikcenter

Den 3. oktober er der officiel indvielse af Center for Industriel Elektronik (CIE) i Sønderborg.

De studerende er godt nok allerede flyttet ind har svedt over bøgerne siden 1. september, men nu skal den officielle indvielse finde sted. 

Dermed er et samarbejde mellem Danfoss, Linak, SDU, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune en realitet.

Til sammen har de fem aktører investeret 230 millioner i at få centeret op at stå. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Vækstlokomotiver skal sikre fremtiden
Bag etableringen af CIE ligger et ønske om at styrke den danske produktion af elektronik og kunne tiltrække den rette arbejdskraft.

Samlet eksporterer branchen for 34 milliarder kroner årligt.  Succesen har imidlertid været så overvældende, at virksomhederne i Syddanmark inden for en kort årrække vil mangle 800 akademikere, specielt elektronikingeniører.

Derfor vil CIE udbyde videregående elektronikuddannelser og imødekommer derved den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne i området oplever. 

Samarbejdet i CIE omfatter forskning og industrielt samarbejde. Forskningen er centreret om energieffektive teknologier, dvs. hvordan komponenter kan blive mindre, bedre og endnu mere effektive.

F.eks. vindmøller og solceller kan derved blive endnu bedre, og Danmark kan fastholde sin position som frontløber. 

Der etableres ligeledes et industrielt samarbejde. F.eks. udvikler forskere ved CIE i tæt samarbejde med Danfoss en hurtigoplader til elbiler, som er betydelig hurtigere end de eksisterende, og som samtidig er mere skånsom over for miljøet.

Indvielsen af CIE finder sted torsdag 3. oktober klokken 14.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094