23948sdkhjf

Navnenyt: Stemmestyret skærerobot styrkes med tre talenter

Den ekspanderende startup Kobots – Voice Responsive Robotics har nu ansat ikke færre end tre talenter.

Som CTO er ansat Yonas Alizadeh, som er uddannet Master of Science, Engineering – Robotics fra SDU - Syddansk Universitet. Han har tidligere arbejdet for SDU, for Smooth Robotics og været grundlægger og CEO i app-startup Hellow.

Knud Engbjerg og Kristian Dalgaard er ansat som Heads of development. De er begge uddannet Master of Science, Engineering – PDI. Knud Engbjerg har tidligere været automationstekniker på Danfoss, og Kristian Dalgaard har en fortid som klejnsmed hos DSSM.

- Vi er stolte af at være med til give håndværkerne nem stemmestyring af præcisionsskæring, som kan øge hastigheden markant på både små og store byggeprojekter, siger CTO Yonas Alizadeh.

CEO Peter Hartvigsen fortsætter:

- Interessen for vores stemmestyrede robotter er tårnhøj allerede her kort efter vi fik patentet hjem i forsommeren. Derfor er jeg meget glad for at få tre solide talenter med om bord. Vi skal ud over rampen med Amigo, som udover at gøre byggeri tre gange hurtigere og mindske støv, støj og dårlige arbejdsstillinger, indsamler og registrerer restmaterialer, der kan genbruges. Det er godt for både økonomi og miljø.

Et testforløb i samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet og Designskolen i Kolding viser op mod 3,5 gange hurtigere skæring af plader. Dermed kan en tilskæringsopgave, der normalt tager seks-syv timer, nu klares på max to timer. Ved montering af tagvinduer, døre og brandinddækninger er der endnu mere tid at hente. Robotten har nemlig allerede mål på en række bygningsdele som f.eks. Velux tagvinduer, så tilskæringsarbejde, der manuelt tager 30 minutter, kan klares på ned til fem minutter.

Både Niels Jul Jacobsen, CSO og grundlægger af Mobile Industrial Robots og hans hustru Charlotte Hybschmann Jacobsen, direktør i Hybsch Connect Holding, er gået økonomisk ind i Kobots – Voice Responsive Robotics med både investering og løbende sparring.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069