23948sdkhjf

20 nye startups klar til kamp om en halv million

Efter flere måneders screening, interviews og juryvotering er 20 ambitiøse hardware-startups udvalgt til efterårets Danish Tech Challenge, hvor de skal arbejde med forretningsmodeller, salg, patentstrategi, produktionssetup og alt derimellem.

I årets program er der et felt af deltagere, som skiller sig ud ved at have en stor bredde i teknologiske løsninger. Akustikteknologi, robotter, medtech og edtech, impact startups og maritime løsninger er bare nogle af temaerne.

- Det, der karakteriserer feltet i år, er i virkeligheden diversitet. Vi har alt fra universitetsspinouts til meget simple produkter, til opfindere, der indtil nu har siddet derhjemme og bygget deres produkt uden patenterbar teknologi. Det, synes vi, er fedt, fordi det viser, at højt potentiale ikke nødvendigvis hænger sammen med avanceret teknologi. Forretningsmodeller og teams hænger sammen med produktet. Det er det, jeg elsker ved Danish Tech Challenge, siger Camilla Gilbro.

Demokratisering af robotteknologi 

Deltagere i årets Tech Challenge

SoilSense Snapform
Planet Nusa OKTO
Pentalock SCtronics
Copenhagen Trackers FlexLogical
Techvolver SUND FORLUFT
Reshape Biotech Wastehero
Aim Robotics Optoceutics
BlueBenu SubBlue Robotics
Dacoma TresActio
ATLANT3D Læsø Zostera

Én af de startups er Techvolver, der knokler for at automatisere pipettehåndtering i laboratorier i medtech- og pharmaindustrien. Ved at minimere statisk og repetitiv arbejde kan man skabe sundere arbejdsmiljøer.

- Vi prøver ikke at bygge en ”rumraket” til vores kunder – vi vil automatisere eksisterende værktøjer og redskaber, som virksomhedernes medarbejdere kender i forvejen. Vi kalder det en demokratisering af robotteknologien. Det unikke ved Danish Tech Challenge er, at vi får adgang til teknologisk indsigt, som vi ikke kan få andre steder, siger Jakob Fjordgård Skjærlund, CEO og founder af Techvolver.

Techvolver og de 19 andre startups skal igennem fire måneders intenst forløb, inden vinderen findes og får overrakt præmien på 500.000 kr. fra Industriens Fond til et stort awardshow i januar 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093