23948sdkhjf

Celletælling sælger over al forventning: Årets femte opjustering fra Chemometec

Efterspørgslen på Chemometecs produkter til celletælling har været større end forventet i 4. kvartal, og derfor opjusterer selskabet nu endnu engang forventningerne til det forskudte regnskabsår 2018/19. Det fremgår af en selskabsmeddelelse til fondsbørsen.

Hvor instrumentproducenten tidligere ventede en omsætning på 162-170 millioner og et EBITDA-resultat i intervallet 56-61 millioner kroner, er forventningen nu en omsætning på omkring 175 millioner og et driftsresultat i omegnen af 64 millioner kroner.

- Den højere end forventede efterspørgsel er primært relateret til kunder indenfor forretningsområdet Life Science Research, Cellebaseret immunterapi samt Farmaceutisk produktions- og kvalitetskontrol og tilskrives såvel instrumenter som forbrugsvarer, skriver Chemometec i meddelelsen.

Det er årets femte opjustering fra selskabet, der tidligere på måneden blev udråbt som Nordens hurtigst voksende selskab målt på børsværdi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093