Dansk nanochip skal optræne nyt hjernevæv
Af En ny chip fra Aarhus Universitet skal hjælpe patienter med at overkomme epilepsi ved at optræne transplanteret hjernevæv. Det skriver Ingeniøren.
Som en del af det femårige EU-projekt Hermes (Hybrid Enhanced Regenerative Medicine Systems) arbejder forskerne på Aarhus Universitet på at udvikle en nanochip, der bare er omkring en kvadratmillimeter stor, og som skal indopereres i hjernen, hvor den skal træne transplanteret, laboratoriedyrket hjernevæv til at arbejde sammen med resten af hjernen.
- For nylig er forskerne begyndt at kunne dyrke nyt hjernevæv, men det er en meget stor udfordring at få det til at arbejde godt sammen med resten af hjernen. Det regner vi med at løse med kunstig intelligens, fortæller Farshad Moradi, lektor på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, der er en af partnerne i EU-projektet.
Skadet hjernevæv erstattes med nyt
Epilepsianfald skyldes skader på hjernen, og mens sygdommen i et vist omfang kan holdes i skak med medicin, er der nogle, det ikke virker for. Ifølge Farshad Moradi er målgruppen for Hermes-projektet primært gruppen af patienter, der lider af temporallapsepilepsi, og for hvem mange medikamenter har en begrænset effekt.
Denne gruppe patienter kan hjælpes ved at indoperere et stykke rask, laboratoriedyrket hjernevæv som erstatning for det skadede, og det er altså her Farshad Moradis nanochip skal på arbejde. Via kunstig intelligens skal den optage signaler fra hjernen og på den måde aflure, hvordan det nye og gamle væv bedst samarbejder, og efterfølgende skal det nye væv optrænes, så det kommer til at fungere helt rigtigt sammen med resten af hjernen. Herefter kan chippen i princippet opereres ud igen.
Det er forskerne ved Aarhus Universitet der sammen med andre partnere arbejder på at skabe den implementerbare chip, mens opdyrkningen af det utrænede hjernevæv forestås af andre europæiske projektpartnere.
- Så vævet eksisterer slet ikke endnu, men jeg har ladet mig fortælle, at det får fint, fortæller Farshad Moradi til Ingeniøren.
Teknologien skal i første omgang afprøves på mus eller rotter, og senere skal det vise sig, om chippen kan bruges til at hjælpe patienter med andre neurologiske lidelser.
