23948sdkhjf

Philips Healthcare-udstyr til nordiske hospitaler

Et nyt samarbejde med Philips Healthcare betyder, at Bravida skal installere Philips Healthcares løsninger på hospitaler i Danmark, Norge og Sverige.
Når Philips Healthcare skal levere deres avancerede hospitalsudstyr til hospitaler i Skandinavien, vil det fremover være Bravida, der er ansvarlig for alle el-, vvs- og ventilationsinstallationer.

De to virksomheder har netop indgået en samarbejdsaftale, der sikrer Bravida alle installationsopgaver og totalløsninger på de hospitaler, hvor Philips Healthcare leverer medicinsk udstyr.

- Det er meget spændende for os at indgå i en totalløsning som denne. Vi er med i planlægningsfasen og tilbyder sygehusene en løsning, der omfatter alle deres installationer. Vi ser frem til at arbejde sammen med Philips Healthcare og har store forventninger til, at det vil medføre flere ordrer i Skandinavien, siger Bjørn Højgaard, salgs- og kundecenterleder hos Bravida Danmark.

De rette kvalifikationer – uanset geografisk placering
Philip Healthcare har i øjeblikket hospitalsudstyr på stort set alle hospitaler i Skandinavien og er en af de førende leverandører på området.

- I samarbejde med Bravida får vi en partner, der sætter os i stand til at fokusere 100 % på vores kerneforretning. For en virksomhed som vores er det vigtigt, at vi har de rette kvalifikationer uanset den geografiske placering af hospitalet, og det kan Bravida hjælpe os med, siger projektleder Peter Mylly fra Philips Healthcare i Sverige.

Bravida har i de seneste år arbejdet sammen med ca. ti store hospitaler i Skandinavien, for eksempel Ahus hospital i Norge, Danderyds hospital i Sverige og Herlev Hospital i Danmark. Bravida er også førende inden for teknisk ejendomsadministration af hospitaler i Sverige og står for driften af flere regionale hospitaler fra Skåne til Norrland.

Samarbejdet vil fortsætte på ubestemt tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078