23948sdkhjf

Instrumentproducent skruer op for optimismen – igen igen

For tredje gang hæver Chemometec nu forventningerne til regnskabsåret 2018/2019. Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Den Allerød-baserede producent af instrumenter til celletælling forventes nu en omsætning på 162-170 millioner kroner mod senest udmeldt 150-157 millioner, og EBITDA forventes at blive på 56-61 millioner mod senest udmeldt 50-55 millioner kroner.

Første forventning lød på en omsætning mellem 131-137 millioner kroner og et driftsresultat (EBITDA) på 33-37 millioner kroner, men allerede i december blev omsætningsintervallet løftet til 146-150 millioner og EBITDA til 45-50 millioner. I februar blev forventningerne så opjusteret endnu engang til niveauet før denne seneste opjustering.

Det fremgår af selskabsmeddelelsen, at opjusteringen skyldes en betydelig vækst i omsætning i 3. kvartal af det forskudte regnskabsår, samt en efterspørgsel, der har overgået forventningerne.

- Omsætningsvæksten er primært relateret til forretningsområdet Life Science Research, Cellebaseret immunterapi samt Farmaceutisk produktions- og kvalitetskontrol. Den højere end forventede omsætning kan tilskrives såvel flere solgte instrumenter som forbrugsvarer, skriver Chemometec.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074