Lost in transmission: 39 millioner til autonome mikroanlæg
Af En lang række private husstande, virksomheder og offentlige institutioner har investeret i autonome solcelleanlæg, som kun forsyner den eller de bygninger, der er koblet på, og som stadig er afhængigt af forsyning fra hovednettet. Det betyder at en stor del af den energi, der bliver produceret, går til spilde, hvis der ikke er behov for den på det lokale netværk.
Men sådan behøver det ikke at være. Ifølge en af verdens førende forskere i små, autonome elforsyninger (mikroanlæg eller micro-grids), kan de små anlæg være nøglen til en langt mere effektiv, sikker og stabil elforsyning med bæredygtige energiformer.
- Hvis vi kan udvikle en teknologi, så de små netværk kan arbejde sammen i klynger, kan vi opnå hidtil usete niveauer af energimæssig skalerbarhed, effektivitet og forsyningssikkerhed, siger professor Josep M. Guerrero fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Professor Josep M. Guerrero er en af 11 fremtrædende forskere, der modtager støtte fra Villum Fonden.
Tabt i transmissionen
For øjeblikket er der et tab på ca. 15 procent i ledningsnettet på vej mellem kraftværker og forbrugere. Det tab kan helt undgås, hvis energien bliver genereret umiddelbart i nærheden af, hvor den skal bruges. Derfor er energiproduktion i små netværk, der er forbundet i klynger, den mest effektive måde at gøre stabil, grøn energi tilgængelig, vurderer professoren.
- Man kan forestille sig, at flere landsbyer i et område ikke har adgang til en offentlig energiforsyning fra et nationalt elnet. Så vil hver landsby kunne generere bæredygtig energi, lagre det i batterier og bruge strømmen lokalt. Det er et mikronetværk. Næste trin er at forbinde landsbyernes netværk, så de kan dele energien og forbruget mellem sig. På den måde opbygger man en energiforsyning fra bunden, så den svarer til folks behov, forklarer professor Guerrero og tilføjer:
- Det samme kan man gøre i Danmark i huse med solpaneler og med elbiler. Hvert solcelleanlæg kunne være forbundet til områdets mikronetværks-klynge. Udfordringen er at koordinere anlæggene med hinanden, så de bliver så effektive som muligt, siger han.
Mikroanlæg kan overleve
Med det nuværende tab på ledningsnettet er det tvivlsomt, om det giver mening at investere i flere store kraftværker, der ligger langt væk fra forbrugerne, siger Josep Guerrero.
Især når kraftværkerne ofte er afhængige af enten fossile brændstoffer som olie og gas eller fra risikable forsyningsmetoder som kerneenergi, lyder det fra Guerrero.
- Vi husker alle katastrofen i Fukushima i Japan i forbindelse med tsunamien i 2011. I dag, hvor voldsomme naturkatastrofer optræder hyppigere og hyppigere, er der mere end nogensinde behov for en modstandsdygtig, resilient energiforsyning, der kan overleve voldsomme hændelser. Den løsning kunne være mikroanlæg, siger han.
For 39 millioner forskere
Med en bevilling på 39 millioner kroner, kan Guerrero i årene fremover fokusere på at udvikle en platform, der sætter små autonome elforsyninger (mikroanlæg eller microgrids, red.) i stand til at samarbejde i såkaldte smart-grids.
- Med bevillingen fra Villum Fonden kan vi ansætte et stort hold forskere, der kan hjælpe os med at udvikle smarte løsninger til mikronetværks-klynger. De kan bruges mange steder; i små bysamfund, på landet, på elektriske skibe eller andre fartøjer. Visionen er at sætte os i stand til at skifte 100 procent til en bæredygtig energiforsyning, der er stabil og aldrig bryder sammen. De gennembrud ville vi måske aldrig kunne opnå uden denne bevilling, siger han.
