AU får nervepirrende start på tilværelsen som rum-universitet
Af Torsdag den 31. januar sendte studerende ved Aarhus Universitet for første gang en satellit i kredsløb fra den internationale rumstation ISS. Dermed trådte universitetet officielt ind i rækken af universiteter verden over, der har en satellit i rummet, men her knap en uge efter en ellers vellykket opsendelse er det stadig ikke lykkedes de studerende at kommunikere med satellitten.
Onsdag morgen oplyser universitetet i en mail til Electronic-Supply, at det er lykkedes teamet at opfange signaler, som, de mener, er fra Delphini-1, men det er ikke lykkedes at kommunikere med satellitten endnu. De ved, hvor den er og præcist, hvornår den er over horisonten, hvilket er nødvendigt for at kunne komme i kontakt med den.
- Vi har ikke mistet håbet, men det er jo ret irriterende for ikke at sige nervepirrende. Vi håber, at det handler om, at batterierne ikke er fuldt opladet endnu, sagde Ole J. Knudsen, som er kommunikationsmedarbejder på instituttet, mandag til Ingeniøren.
Flere ting kan være galt
| Delphini-1 Delphini-1 er et samarbejde imellem Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Det er de studerende, der er omdrejningspunktet for Delphini1-projektet, og det er dem, der har hjulpet med at designe, bygget og afprøvet satellitten. De har også stået for at oprette et kontrolrum på Aarhus Universitet, hvorfra satellitten skal observeres. |
Satellitten Delphini-1 er en såkaldt cubesat - en minisatellit på 10 x 10 x 10 cm som vejer godt et kilo. Den er udstyret med radiosender og -modtager, computer og et kamera, og det er meningen, at satellitten fra sin bane lidt under rumstationens skal sende billeder af askeskyer, gletsjere og måske endda stjerner hjem til de studerende i Aarhus. Hovedformålet har dog hele tiden været at få erfaring med at bygge og håndtere en satellit.
Ifølge Ingeniøren arbejder man med et par forskellige teorier om, hvorfor Delphini-1 ikke lader sig kontakte. Dels kan det skyldes, at batterierne skal lades op via satellittens solpaneler, før instrumenterne vågner til dåd.
Alternativt kan det handle om, at antennerne ikke vender rigtigt, eller at satellitten kan være kommet i rotation, men forskerne kan også have fat i forkerte baneparametre. Ikke desto mindre fastholder man optimismen på universitetet lidt endnu.
- Holdet er relativt optimistiske endnu. Forhåbentlig kommer der godt nyt senere på ugen, lyder meldingen i mailen onsdag morgen.
