23948sdkhjf

Data Respons med nyt rekordkvartal og tysk storordre

Norske Data Respons fortsætter med at vækste, og fjerde kvartal blev ingen undtagelse for teknologiselskabet. Mens to store opkøb for i alt 8,6 millioner norske kroner sætter spor på bundlinjen, voksede toplinjen fra 353,5 millioner norske kroner i fjerde kvartal 2017 til 436,7 millioner norske kroner for fjerde kvartal 2018.

- Vi har i fjerde kvartal oplevet fortsat vækst i alle vores geografiske markeder drevet af den industrielle digitaliseringstrend. Virksomheder bliver i stigende grad datadrevne og målretter deres R&D-budgetter i den retning, konstaterer Data Respons’ topchef, Kenneth Ragnvaldsen, i rapportens ledelsesberetning.

Hovedkraften bag væksten er stadig segmentet R&D Services, der tegner sig for en vækst på 40 procent i perioden.

Tyske opkøb og historisk ordre

I oktober opkøbte Data Respons de to tyske virksomheder It Sonix og Xpure, der begge har base i Leipzig. I 2018 hentede selskabet 25 procent af sin samlede omsætning på det tyske marked, og fredag kunne Data Respons meddele, at selskabet har modtaget sin hidtil største ordre fra netop Tyskland. Det drejer sig om en femårig kontrakt med en ledende spiller i den tyske bilindustri, og kontraktsummen lyder på hele 225 millioner norske kroner.

- Kontrakten markerer en vigtig strategisk milepæl og er den største i virksomhedens historie. Vi har haft stor succes på det tyske marked gennem de sidste år og øget vores omsætning markant gennem organisk vækst og strategiske opkøb. Data Respons har nu en solid platform i Tyskland, et af verdens største industri- og teknologimarkeder, og forventer fortsat vækst, sagde Kenneth Ragnvaldsen i den forbindelse i en pressemeddelelse.

Data Respons ASA
mio. norske kr. 4. kvartal 2018 4. kvartal 2017
Samlet omsætning 436,7 353,5
Driftsresultat (EBIT) 42,3 27,7
Resultat før skat 16,2 2,5
Periodens resultat 0,4 6,7
Samlede aktiver 1.637,2 1,138,6
Egenkapital 543,1 346,6
Antal ansatte 776 617
Regnskabsperioden blev afsluttet 31. december 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098