23948sdkhjf

CB Svendsen holder på 10.000 emners ordre med investering

CB Svendsen har via en række investeringer i ny produktionsteknologi fremtidssikret sin maskinpark de næste mange år.

Senest har elektronikproducenten og udviklingshuset investeret i en MY300 pick-and-place-maskine fra Mycronic. Den øger effektiviteten og flowet i produktionen blandt andet takket være hurtige omstillinger mellem forskellige serier.

- Vi har brug for hurtige omstillinger, så vi fortsat kan lave små- og specialserier her i Danmark, siger administrerende direktør i CB Svendsen, Jakob B Svendsen, om investeringen i Eltraco Automations seneste nyhedsbrev.

Fart er altafgørende
Mycronics-maskinens footprint er dog 40 procent lavere end forgængerens, ligesom hastigheden er blevet højere takket være blandt andet automatisk jobvalg og hurtigere skift mellem værktøjer. Eksempelvis kan den loade komponenter til næste projekt, mens den kører en igangværende serie. Samtidig kan den programmeres online, så operatøren ikke behøve sidde fysisk ved maskinen. 

Netop den hurtige omstilling mellem serier er et nøgleparameter for CB Svendsen, idet virksomheden laver både elektronikproduktion og elektronikudvikling med dertilhørende stor varians i komponent- og seriestørrelser. 

Holdt ordre på 10.000 emner i Danmark
I forlængelse af købet af MY300-maskinen har CB Svendsen også investeret i en AOI-maskine (Automated Optical Inspection) fra producenten MEK, som ligeledes forhandles af leverandøren Eltraco Automation.

Udover fabrikken i Værløse nord for København samarbejder CB Svendsen med en underleverandør i Polen, som typisk håndterer serier med høj volumen. Men netop kombinationen af en effektiv SMD-montage og efterfølgende automatisk inspektion er med til at holde blandt andet en igangværende ordre på 10.000 emner i Danmark. 

- Hvis vi kan benytte SMD-montage og så en efterfølgende automatisk kontrolinspektion med AOI, kan vi godt holde den slags opgaver herhjemme, siger Jakob B. Svendsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083