Dansk bidrag til udvikling af billigere kvantekomponenter
Kvanteflagskibet er en af EUs største forskningssatsninger, som skal bringe Europa i front i det globale kapløb om kvanteteknologiens fremfærd. I alt én milliard euro eller godt 750 milliarder kroner er afsat over de næste 10 år til at sikre Europas videnskabelige og teknologiske føring på området.
DTU råder over førende forskningsfaciliteter og ekspertise inden for flere områder af kvanteteknologien, blandt andet kvantekommunikation.
Pt er det tekniske universitet involveret i to af EU-kvanteflagskibets projekter, henholdsvis CiViQ (Continuous Variable Quantum Communications) og UNIQORN (Affordable Quantum Communication for Everyone).
Mindre og billigere kvantekomponenter
Det ene projekt har fokus på at udvikle mindre og billigere kvantekomponenter, lyskilder og detektorer, til brug i kvantekommunikation. Denne teknologi vil også kunne anvendes på andre områder, eksempelvis til at forbedre vise måleinstrumenters sensitivitet.
Det andet projekt har fokus på at udvikle kvantekrypterede systemer, der skal sikre, at kommunikation eksempelvis inden for finans- eller sundhedssektoren kan ske uden fare for, at uvedkommende kan få adgang til den.
- Målet er at gøre teknologien så fleksibel og billig, at den også kan anvendes af virksomheder, organisationer og enkeltpersoner til sikker kommunikation, siger professor Ulrik Lund Andersen, der står i spidsen for DTUs forskning i kvanteteknologi.
Hele fødekæden er med i projekterne
EUs kvanteflagskib består af i alt 20 projekter inden for kvanteteknologi, der ud over kommunikation også omfatter blandt andet kvantecomputere, simuleringer og målinger. Målet med den 10-årige indsats er at gøre Europa globalt førende på området, både videnskabeligt og teknologisk.
Baggrunden for EUs kvanteflagskib er, at Europa tidligere har forpasset chancen for at udvikle forretning og tjene penge på store teknologiske fremskridt, og det skal ikke gentage sig med den kommende kvanteteknologiske revolution.
Alle projekterne i EU flagskibet har derfor også deltagere fra hele fødekæden bag nye teknologiske landvindinger, lige fra forskere på universiteter til produktionsvirksomheder, distributører og slutbrugere.