23948sdkhjf

Amerikansk overraskelse rykker rammen for instrumentproducent

Det er ikke en måned siden, at Chemometecs 2017/18-årsrapport blev offentliggjort, men nu opjusterer producenten af instrumenter til celletælling på omsætning og driftsresultat.

Det fremgår af en meddelelse til børsen mandag. 

- Primært som følge af et større salg og markant højere salgspriser end forventet på det amerikanske marked opjusterer ChemoMetec hermed forventningerne til såvel omsætning som driftsresultatet (EBITDA) i regnskabsåret 2018/19. 

Forventningen til omsætning er nu 131-137 millioner kroner mod tidligere udmeldt 127-133 millioner kroner.  EBITDA ventes nu at blive 33-37 millioner kroner. Seneste var den udmeldte forventning 29-33 millioner kroner.  

Investeringer for 30 millioner
Ud over økonomien knyttede Chemometecs også kommentarer ti udvikling og salg, da 2017/18-regnskabet blev offentliggjort tidligere på måneden. 

I 2018/19 forventer Allerød-firmaet således ”fortsat vækst i salget til kunder inden for life science research, cellebaseret immunterapi og farmaceutisk produktions- og kvalitetskontrol.” 

Desuden forventer selskabets ledelse at der vil blive Investeret cirka 30 millioner kroner i blandt andet produktudvikling, patenter og produktionsanlæg. 

Chemometec omsætning blev i 2017/18 på 112,7 million er kroner, hvilket svarer til en stigning på 25 pct. i forhold til 2016/17. Omsætningen af analyseinstrumenter steg med 22 pct., mens omsætningen af forbrugsvarer steg med 26 pct. 

Årets resultat blev 18,2 millioner kroner i 2017/18 mod 7,5 millioner kroner året før.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078