23948sdkhjf

- Vi mangler bare en erfaren SMD-linjetekniker til vores nye linje

PR electronics har gang i forretningen med udvikling, produktion og salg af elektroniske signalbehandlingsprodukter. Godt 130 medarbejdere har deres daglige gang på elektronikvirksomheden i Følle på Syddjurs. 

Omkring 10 af de ansatte er tilknyttet SMD-produktionen. Her har firmaet netop investeret 10 millioner kroner i en spritny SMD-linje med DEK screen printer, tre styk Siplace SX SMT-maskiner fra ASM og en ERSA 420 reflowovn, samt en udvidelse og ombygning af produktionsområdet så pladsen er vokset til lige knap det tredobbelte, 925 m2. Hermed er flowet i produktionen også forbedret. Vigtigere endnu, så har den nye SMD-linje, der er placeret side om side med PR electronics ældre, betydet en fordobling af kapaciteten. 

Derfor ønsker firmaet også at tilknytte en ekstra, erfaren SMD linjetekniker, der kan være med til at sikre, at produktionen kører som den skal. 

Erfaren tekniker skal lære fra sig
Pt kan SMT Manager Bruno Aravena samt en anden kollega klare opgaverne. Men fabrikschef Steen Jensen ser gerne flere kræfter på SMD-holdet. 

- Nu har vi de nyeste maskiner. Så mangler vi bare en tekniker, der gerne vil servicere og vedligeholde vores nye SMD-linje, siger Steen Jensen og tilføjer: 

- Vi har allerede dygtige SMD-operatører, der kan køre linjerne til hverdag. Men når det står stille ved fejl, skal der en tekniker til. Og det skal være en erfaren tekniker, som kan spille sammen med og oplære de øvrige ansatte i SMD-produktionen.

Får job efter uddannelse
Jagten på erfarne kræfter betyder ikke, at uddannelse og opkvalificering bliver glemt. Langt fra. 

Typisk har PR electronics fire lærlinge, ligesom firmaet tilknytter to studerende fra Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet hvert halve år. Samarbejdet har blandt andet betydet, at tre ingeniørstuderende sidenhen har fået arbejde hos elektronikproducenten. 

Uddannelse af firmaets egne folk sker blandt andet ved Aarhus Tech, hvor de gennemgår lodning- og montagekurser. For at imødekomme efterspørgslen, har firmaet via et samarbejde med Syddjurs Kommunes jobcenter, hvor de screener potentielle ansatte, der – hvis de passer på profilen – også får de nødvendige kurser og uddannelse inden ansættelse.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079