23948sdkhjf

Ordrebogen bugner men overskuddet falder hos EMS-koncern

Den svenske EMS-koncern Note har netop præsenteret regnskab for årets tredje kvartal.

Omsætningen var på 323,6 millioner svenske kroner (233,5 millioner kroner), en vækst på 22 pct. i forhold til perioden juli-september 2017.

Overskuddet efter skat var derimod faldet i samme periode. 10,9 millioner svenske kroner (7,8 millioner kroner) stod der på Notes bundlinje for tredje kvartal 2018. I samme periode sidste år var resultatet på 15,8 millioner svenske kroner (11,3 millioner kroner).

-  Væksten (i omsætning, red.) skyldes hovedsageligt vores store kunder i industrisektoren i Sverige og Finland, siger Notes administrerende direktør Johannes Lind-Widestam i en kommentar til regnskabet.

- Ved udgangen af kvartalet var ordrebogen vokset med 20 pct. sammenlignet med sidste år, hvilket underbygger den positive udvikling, tilføjer han.

Note AB
mio. svenske kroner 3. kvartal 2018 3. kvartal 2017
Nettoomsætning 323,6 265,2
Driftsresultat  15,5 20,1
Resultat efter finansielle poster 15,0 18,8
Periodens resultat 10,9 15,8
Samlede aktiver 823,1 713,7
Egenkapital 380,6 346,5
Gns. antal ansatte 983 951
Regnskabsåret blev afsluttet 30.09-2018.

Læs mere om: Note
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078