23948sdkhjf

Stort minus i gældstynget EMS-virksomhed

Ledelsespåtegning er dateret dagen før, Delfi Electronics sendte 50 medarbejdere hjem

Delfi Electronics, som fredag sendte alle 50 medarbejdere hjem uden løn, fik et stort underskud i første halvdel af 2018. Det viser selskabets årsrapport, der netop er blevet offentliggjort, og hvor ledelsespåtegningen er dateret 27.09.2018 – dagen før selskabet sendte medarbejderne hjem. 

Tallene, der kun dækker de syv måneder fra december 2017 til juni 2018, viser et minus på 6,4 millioner kroner før skat mod -4,6 millioner kroner i hele regnskabsåret 2016/17. 

Bruttofortjeneste i de syv måneder, 2017/18-årsrapporten dækker, var på 6,9 millioner kroner, hvor det i 2016/17 var 14,5 millioner kroner. 

I forbindelse med, at Delfi Electronics sendte de ansatte hjem, fremhævede ejer Hans Damm overfor jv.dk gælden som en afgørende faktor. Gælden og det kuldsejlede forsøg på at lande en aftale med banken spøger også i årsrapporten. 

Direktionen er fratrådt
Selskabets samlede gældsforpligtigelser var ifølge årsrapporten på 29,5 millioner kroner, hvilket var 2,2 millioner mere end i det fulde regnskabsår 2016/17. 

Den uafhængige revisors revisionspåtegning bærer også præg af forholdet i selskabet. Det bliver fremhævet, at direktionen er fratrådt og, at ”selskabets likviditet er anstrengt, der er overforfalden gæld til kreditorer og der er ingen indgåede aftaler der sikrer tilstrækkelig likviditet fremadrettet”.

Forsøget på at sikre selskabets drift via en aftale med en bank er også med i ledelsesberetningen:

- Det bemærkes dog, at det (fortsat drift, red.) forudsætter, at selskabets bank eller andre stiller finansiering til rådighed herfor. På tidspunktet for årsregnskabets underskrivelser foreligger der ikke aftaler herom, og der er på den baggrund væsentlig usikkerhed herom.

Delfi Electronics A/S
mio. kr. 2017/18 (7mdr.) 2016/17
Bruttofortjenenste 6,97 14,54
Resultat før finansielle poster -5,86 -3,88
Resultat før skat -6,43 -4,65
Årets resultat -5,11 -5,81
Aktiver 31,17 32,95
Egenkapital 1,65 5,61
Gns. antal medarbejdere 45 37
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078