23948sdkhjf

IKT-satsning skaber nordjysk vækst

Aalborg Universitet har investeret godt 300 mio. kr. i IKT, og det smitter af på det nordjyske erhvervsliv, viser ny rapport.
Ifølge en ny rapport fra Brains Business kan Nordjylland fremvise landets højeste vækst i antallet af IKT-virksomheder, som samtidig udgør en stadig større del af landsdelens samlede erhvervsliv.

- Vi er på vej til at blive en vinderregion, som forskere, studerende og erhvervsliv tiltrækkes af, og som andre bør kigge misundeligt efter. De videnstunge virksomheder og arbejdspladser er nemlig godt nyt for samfundet som helhed, lyder det fra Grimur Lund fra Brains Business, der er paraplyorganisation for blandt andre klyngen af nordjyske IKT-virksomheder, Aalborg Universitet og Region Nordjylland, ifølge Børsen.

IKT omsætter for 17 mia. kr.
Mens en fjerdedel af den offentlige IKT-forskning nu foregår i Nordjylland, udgør virksomhederne omkring 10 procent af områdets arbejdspladser.

Det medfører en omsætning på godt 17 mia. kr., svarende til over 6 procent af Region Nordjyllands samlede omsætning.

Det er tal, der vækker glæde på Aalborg Universitet, hvor man har været med til at drive udviklingen frem ved at investere 300 mio. kr. på området.

- Det er et indsatsområde, vi til stadighed vil styrke. Tidligere var der meget fokus på mobilindustrien, men nu satses der også på andre segmenter i IT-branchen. Den position, Aalborg Universitet har på IKT, den har vi ikke tænkt os at opgive, men styrke, siger Eskild Holm Nielsen, der er dekan ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094