23948sdkhjf

Markant kontrakt sender Rovsing tæt mod målet

Leverandøren til rumfartsindustrien er nu næsten i hus med årets budget

Rovsing, som udvikler udstyr til satellitter, har netop indgået en betydelig kontrakt med en tyrkisk kunde, oplyser selskabet i en meddelelse til børsen. 

Firmaet med hovedsæde i Skovlunde skal levere såkaldt Power Electrical Ground Support Equipment Power (EGSE) til test af satellitter til en tyrkisk institutionel luftfartskunde. 

- At sikre en betydelig kontrakt inden for Rovsings kernekapabilitet i et nyt og emerging marked udenfor EU og USA er et vigtigt skridt i at understørre Rovsings strategi, skriver selskabet i meddelelsen. 

Kontrakten er i euro, men værdien og kundedetaljer er ikke oplyst med henvisning til konkurrencehensyn. 

Tæt på målet
Rovsing har med denne kontrakt, hvoraf størsteparten får betydning i regnskabsåret 2018/19, samt eksisterende projekter og andre kontrakter allerede sikret 80 procent af den forventede omsætning for 2018/19. Ifølge 2017/18-årsrapporten ventes omsætningen i det igangværende regnskabsår at blive på 28 - 32 millioner kronber.

Kontrasten til Rovsings seneste regnskabsår tegner sig dermed til at blive slående. 2017/18 bød således på en større tilbagegang på både top- og bundinjen, ifølge firmaet selv blandt andet på grund af en generel nedgang i tempoet på markedet og problemer med at få nye ordrer i hus. 

- Men vi havde også set nogle forsinkelser fra vores kunders side, og den her kontrakt er også en af dem, som vi havde håbet på at have på plads inden udgangen af sidste regnskabsår. Men de her ting har det med at trække ud, siger Rovsings administrerende direktør Hjalti Pall Thorvardarson ifølge npinvestor.dk til Ritzau Finans. 

Rovsing har i 2017/18 en omsætning på 25,1 millioner kroner og et resultat efter skat på -9,9 millioner kroner. I 2016/17 var tallene henholdsvis 38,9 millioner kroner og -2,6 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093