23948sdkhjf

Ny direktør i Center for Industriel Elektronik

Skiftet markerer overgang fra planlægningsfase til egentligt opstart

Direktør for Mads Clausen Instituttet, Horst-Günter Rubahn, træder tilbage som konstitueret leder for Center for Industriel Elektronik (CIE) og overlader roret til Dr. Thomas Ebel der fremadrettet skal stå i spidsen for regionale satsning i Syddanmark. 

Center for Industriel Elektronik er et samarbejde mellem Danfoss, Linak, Bitten og Mads Clausen Fonden, Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og SDU.

Målet med samarbejdet er blandt andet at forene forskere og medarbejder industrien inden for elektronikverden på tværs af den dansk-tyske grænse.

Thomas Ebel er som sin forgænger også tysker og kommer fra en baggrund i elektronikindustrien. Han har arbejdet ved Siemens i Tyskland og Italien og kommer til SDU fra en toppost i den tyske virksomhed FTCAP GmbH, hvor han har været administrerende direktør siden 2011. Dr. Thomas Ebel tiltrådte d. 15. august.

Lederskiftet markerer samtidig et skift fra planlægningsfasen til den mere håndgribelige opstartsfase, fortæller den nye mand i spidsen.

- Om mere eller præcist et år, står den nye bygning færdig. Netop nu er vi i gang med at bestille det udstyr, som skal udgøre de laboratoriefaciliteter, som ikke blot vil give regionen og de lokale virksomheder, men hele industrien for energieffektivisering et løft, fortæller Thomas Ebel.

Den 23. november er der rejsegilde for den nye CIE-bygning. Efter planen står den færdig i sommeren 2019, og er umiddelbart herefter klar til brug.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12