23948sdkhjf

Studerende høster international hæder for undervandsrobot

Tre ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har vundet andenpladsen i det uofficielle verdensmesterskab i robotdesign for universitetsstuderende

"The best project I have ever seen", "the coolest demo I have seen", "a very unique project".

De rosende ord stod i kø til prisoverrækkelsen ved National Instruments Student Design Competition i Austin, Texas, hvor de tre århusianske ingeniørstuderende Johan T. Krogshave, Robert Søndergaard og Kristian K. Sahlholdt fremviste deres undervandsrobot, NorthROV.

Med robotten, som allerede har været på flere missioner i det arktiske ishav, vandt de tre studerende nemlig andenpladsen i, hvad der regnes for det uofficielle verdensmesterskab i robotdesign.

Og det er der en god grund til. Deres undervandsrobot bliver allerede beskrevet af forskere som en milepæl for den internationale arktisforskning.

- Det har været en fantastisk afslutning på et utroligt spændende studie, siger Robert Søndergaard, som med robotprojektet sammen med sine to kammerater dimitterede som maskiningeniører fra Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet, i januar. Han fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil fortsætte med at arbejde inden for robotgenren. Det er en god motivation, når man arbejder på et projekt, der virkelig kan gøre en reel forskel og hjælpe med at lave nye opdagelser.

NorthROV er en helt særlig undervandsrobot, der fjernstyret kan scanne og bygge en 3D-model af isbjerges struktur under vandet. Samtidig kan robotten bruges til at udforske de smeltevandslommer, der dannes, når isbjerge smelter. Smeltevandet har en stor betydning for algevækst omkring isbjerge, og det har faktisk ganske store klimamæssige og biologiske konsekvenser.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105