23948sdkhjf

Smartphones og tablets overhaler pc’ere

Salget af tablets og smartphones overhaler de traditionelle pc’ere. Og tablets og smartsphones er langt mere end blot legetøj for private. Det åbner for et nyt attraktivt softwaremarked
Mere end halvdelen af de computere, som vil blive solgt i 2011, er reelt ikke rigtige computere. 2011 bliver året, hvor den traditionelle pc må afgive førertrøjen. Salget af smartphones og tablets i stil med Apples Ipad vil tilsammen overgå salget af stationære og bærbare pc’ere. Det vil sætte en ny dagsorden i den globale it-branche, påpeger den globale Deloitte-rapport: Technology, Media & Telecommunications Predictions 2011.

- Det er alt for tidligt at sige, at pc’ens æra er forbi. Men det er epokegørende, at tablets og smartphones nu overhaler pc’ere i salg. Hvor styresystemerne i pc’ere bygger på fælles standarder, er der flere operativsystemer, som kæmper om markedet for smartphones og tablets. Og intet tyder på, at det vil ændre sig. Det sætter en ny og udfordrende dagsorden, også for softwareindustrien, siger Kim Gerner, der er leder af Deloittes markedsgruppe for teknologi, medier og tele.

Fordele og ulemper ved forskellige styresystemer
Rapporten peger på flere årsager til, at der næppe kommer en dominerende standard for styresystemerne. Både hardware-producenter og teleselskaber har en interesse i, at der fortsat er konkurrence. Og med et lovende vækstmarked vil ingen af de betydende aktører trække sig ud af markedet.

På den anden side belaster de manglende standarder blandt andet producenterne af apps. Det er et marked, som buldrer derudaf i omsætning, men lønsomheden er beskeden, og uden fælles styresystemer, er der enten højere udviklingsomkostninger eller færre potentielle kunder.

– Smartphones og tablets har hidtil primært været solgt til private forbrugere, men det egentlige virksomhedssalg vil vokse, og i takt hermed vil der også blive efterspørgsel for software, så man kan benytte fx regnskabssystemer og lignende fra sin tablet eller smartphone. Her vil der være massevis af muligheder. Vi vil få en gren af it-branchen, hvor markedet er langt mindre modnet end resten af branchen, siger Kim Gerner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078