23948sdkhjf

Så kom overskuddet hos Note

Den svenske EMS-producent sluttede 2010 af med bravur. Omsætningen steg markant i fjerde kvartal, og bundlinjen blev atter sort.
Note har kæmpet med røde tal de sidste mange kvartaler, men det blev der lavet om på i fjerde kvartal 2010. Her endte man nemlig med et driftsresultat på 12,2 mio. svenske kr. (10,3 mio. kr.) mod et underskud på 2,7 mio. svenske kr. (-2,3 mio. kr.) i 2009 og et overskud efter skat på 2,0 mio. svenske kr. (1,7 mio. kr.) mod -9,9 mio. svenske kr. (-8,4 mio. kr.) i fjerde kvartal 2009.

Den samlede omsætning tog også et flot hop i fjerde kvartal – fra 291,5 mio. svenske kr. (246,3 mio. kr.) i 2009 til 366,8 mio. svenske kr. (310,0 mio. kr.) i fjerde kvartal 2010, svarende til en samlet vækst på 26 %.

For 2010 som helhed var tallene knap så opløftende. Her steg omsætningen kun marginalt med 10 mio. svenske kr. (8,5 mio. kr.) til 1,21 mia. svenske kr. (1,02 mia. kr.).

Driftsresultatet endte med et underskud på 48,2 mio. svenske kr. (-40,7 mio. kr.), hvilket dog er en halvering fra -90,8 mio. svenske kr. (-76,7 mio. kr.) i 2009. Resultat efter skat endte med et underskud på 62,0 mio. svenske kr. (-52,4 mio. kr.), hvilket svarer til en fremgang på 19 mio. svenske kr. (16,1 mio. kr.) sammenlignet med 2009.
Læs mere om: Note
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079