23948sdkhjf

Elektronikingeniørers nye rammer er på vej i Sønderborg

Fredag tog man første spadestik til Center for Industriel Elektroniks fysiske rammer i Sønderborg.

En 3300 kvadratmeter stor bygning på fem etager skal stå klar i sommeren 2019 til at uddanne elektronikingeniører. Det skriver Ingeniøren.

- Vi satser på fem fokusområder: pålidelighed, både på komponent- og systembasis, indlejret elektronik og digital elektronik, EMC og motortest, aktuatorer, og advanced materials, især ’wide band gap’-materialer. Vi bygger nye laboratorier til netop de områder, ligesom vi får 14 projekt- og innovationsrum, så studerende, forskere og virksomheder kan mødes og arbejde med problemstillingerne, siger konstitueret leder Horst-Günter Rubahn til avisen.

De fysiske rammer er finansieret af Linak og Bitten & Mads Clausens Fond.

Danfoss og Linak gik sidste år sammen med Syddansk Universitet, Sønderborg Kommune og Region Syddanmark om at etablere Center for Industriel Elektronik. Det er især den store mangel på elektronikingeniører i området, som har hjulpet centret på vej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094