23948sdkhjf

B&O Play haler ind på Bang & Olufsen

Det kun seks år gamle brand i Bang & Olufsen går 25 procent frem i tredje kvartal

I fremtiden er det måske ikke B&O Play, der er den mindste i forholdet mellem Bang & Olufsen og søsterbrandet.

Af de to divisioner har B&O Play næsten konstant gennem de sidste to år haft den største vækst i omsætning fra år til år. I tredje kvartal af 2017/2018 blev der ifølge fredagens delårsrapport omsat for 404 millioner i Play-divisionen og 461 millioner kroner i Bang & Olufsen.

Her vokser Play med 25 procent i forhold til samme periode i sidste regnskabsår, mens Bang & Olufsen går tilbage med én procent.

- Teamet før mig har gjort det virkelig godt. At modernisere de historiske værdier til en ny brugssituation er slet ikke nemt, men det er blevet gjort rigtig godt med B&O Play. Så jeg vil ikke ændre på opskriften her, siger B&O Plays administrerende direktør, John Mollanger, til Finans.

Han vil dog fokusere mere på softwaresiden af B&O Play samt få forbrugerne mere ind over produktudviklingen.

B&O Play blev introduceret i 2012 og laver forbrugerelektronik i et markant lavere prisleje end Bang & Olufsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082