23948sdkhjf

Informationsteknik Scandinavia solgt

Den danske producent af AV-udstyr er blevet solgt til amerikanske Shure Incorporated.
Shure Incorporated har gennem snart 100 år designet og produceret utallige kvalitetsprodukter indenfor lyd og er i dag pseudonym med kvalitetsmikrofoner og høretelefoner til både live- og studieoptagelser.

- Dette partnerskab er til gensidig glæde og gavn for begge organisationer. De to virksomheder vil begge drage betydeligt nytte af sammenlægningen, idet vores globale rækkevidde såvel som vores markedsposition styrkes. Vi byder alle fra Informationsteknik hjerteligt velkommen til Shure-”familien” og ser frem til fortsat succes for alle, udtaler Sandy LaMantia, CEO fra Shure.

Det helt rigtige match
Informationsteknik Scandinavia består af tre forretningsområder: ”Project”, der er specialister indenfor integration af audiovisuelle systemløsninger til møderum og auditorier. ”Rental”, der er national og international totalleverandør indenfor udvikling og implementering af kreative scenografiske løsninger til blandt andet konferencer, kongresser, awardshows og topmøder.Og sidst men ikke mindst ”Danish Interpretation Systems A/S”, der designer, udvikler, producerer og distribuerer konferencetekniskudstyr under det kendte internationale varemærke, DIS.

- Vi er glade for og stolte over muligheden for at samarbejde med en af verdens førende virksomheder indenfor audioudstyr, udtaler Finn Halken, administrerende direktør for Informationsteknik Scandinavia, og fortsætter:

- Det faktum, at begge virksomheder har en meget kundeorienteret tilgang til det at drive forretning, og at vi ligeledes lægger stor vægt på at tilgodese vores medarbejdere, er blot enkelte af de faktorer, der er medvirkende til, at dette match er det helt rigtige for både Informationsteknik og Shure.

Vil ekspandere i fremtiden
Informationsteknik Scandinavia A/S har de forgangne to år haft fokus på udvikling af innovative tekniske løsninger og service. Denne udvikling styrkes nu i samarbejdet med Shures omfattende R&D-afdeling. Partnerskabet får ingen indflydelse på den daglige drift hos Informationsteknik Scandinavia.

Finn Halken vil fortsat fungere som administrerende direktør og referere til Christine Schyvinck, vice præsident for global marketing og salg hos Shure Incorporated. Informationsteknik Scandinavia vil som datterselskab udgøre en del af Shure Incorporated. På et strategisk plan betyder det, at Informationsteknik Scandinavia nu har adgang til global viden og færdigheder såvel som en økonomisk stærk ejer, der gør fremtidig ekspansion lettere.

- Den ekspansion realiserer vi ved at åbne nyt kontor i Göteborg indenfor den nærmeste fremtid, fortæller Finn Halken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079