23948sdkhjf

CareWare dobler op på faglige oplæg

I år er der fire oplæg inden for hvert fokusområde.

Som noget nyt vil der på årets CareWare 10.-11. april være fire faglige oplæg inden for hvert fokusområde.

Der har været efterspørgsel efter flere oplæg, fortæller CareWare-koordinator Kirsten Rud Bentholm. De tidligere år har der været to oplæg på hvert af de forskellige fokusområder, men denne gang vil der være to oplæg om morgenen samt to oplæg sidst på dagen.

- Det er for at give folk en bredere oplevelse. Nogle af konference-deltagerne er erfarne folk, som har arbejdet inden for det her felt i mange år, mens andre kommer som helt nye og skal lære produkterne at kende. Men de her oplæg vil være nye for alle, forklarer hun.

En del af oplæggene kommer i år fra borgere. For eksempel kommer Rita Knudsen, hustru til Aage der havde Alzheimers sygdom, og fortæller en personlig historie om brug GPS og caretracker under Aages demenssygdom. Ekspeditionsdeltagere fra Riis Ekspeditionen vil fortælle, hvordan det kan lade sig gøre at bestige et bjerg som kørestolsbruger. Og så vil der også være et oplæg om borgerdesign.

- Vi oplever generelt en tendens i samfundet til at borgere i højere grad er delagtige i egen rehabilitering. Hvor det tidligere har været fagpersonernes domæne, så er der kommet mere og mere fokus på borgeren. Og oplægget om borgerdesign handler om, hvordan man aktivt inddrager borgeren i rehabiliteringsprocessen, så det er borgeren, der i højere grad sætter dagsordenen, fortæller Kirsten Rud Bentholm.

CareWare-konferencen byder blandt også på oplæg om forsknings- og udviklingsprojektet Hospital Hjemme, afprøvning af sengetræningsteknologier i praksis, mindfulness samt det nye e-læringsprogram HJERNeLÆRING.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062