23948sdkhjf

Ny milliardregning på vej for Galileo

EU vil sende yderligere 12 satellitter i kredsløb for at fuldbyrde det kommende fælleseuropæiske navigationssystem, Galileo.
Galileo-systemet skal kunne overgå det amerikanske GPS-system, og derfor skal yderligere 12 satellitter sikre en højere nøjagtighed. Det skriver Berlingske Business.

Ifølge den seneste plan skulle Galileo være i drift i 2014 med 18 satellitter, men de europæiske politikere har nu besluttet at øge antallet til 30.

- Vi agter bestemt at rykke frem, fordi vi tror på dette projekt. Det er nødvendigt at nå op på 30 satellitter, og jeg synes, at det vil være en fejl ikke at fortsætte og sende de øvrige satellitter op, udtaler EU-Kommissionens vicepræsident Antonio Tajani ifølge Berlingske Business.

Dermed må EU’s borgere atter til lommerne for at finansiere det skandaleombruste projekt. Det vurderes, at udvidelsen med yderligere 12 satellitter vil koste 14 mia. kr. Oprindeligt var projektet budgetteret til 13,4 mia. kr., men med den seneste udvidelse ender regningen på næsten 40 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09