23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Better Place Danmark
Susanne Tolstrup er pr. 8. november tiltrådt stillingen som kommunikationsdirektør med ansvar for kommunikation og public affairs.

Better Place er en global leverandør af elbilnetværk og services.

Dansk Erhvervsvurdering
Christian Thygesen er indtrådt i Dansk Erhvervsvurdering som majoritetsaktionær og administrerende direktør.

Dansk Erhvervsvurdering arbejder med værdiansættelse af virksomheder i forbindelse med køb, salg, fusion eller andet.

Dell A/S
Steen Vøler er ansat som ny solutions director i Danmark, hvor han får ansvaret for at sikre den fortsatte positive udvikling af Dells løsningssalg.

Nielsen & Nielsen Holding A/S
Clas Nylandsted Andersen er fratrådt som administrerende direktør til fordel for Søren Klarskov Vilby. Clas Nylandsted Andersen forbliver dog fortsat i direktionen.

Nielsen & Nielsen Holding A/S er moderseskab til virksomhederne Micro Matic A/S, Triax A/S, Nassau Door A/S, og Senmatic A/S.

Scion DTU A/S
Jytte Halkjær Spaniel er tiltrådt som administrerende direktør i stedet for Peter Kim Høgh.

Scion DTU er Danmarks første universitetsbaserede forskerpark og er beliggende i Hørsholm og Lyngby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094