23948sdkhjf

BAE lukker og fyrer 160 i Aalborg

Den engelske forsvarsproducent BAE Systems lukker sine aktiviteter i Nørresundby

Efter nedskæringerne hos Siemens Wind Power rammes Nordjylland nu af endnu en massefyring. Denne gang er det den engelske våben- og overvågningskoncern BAE Systems, der med virkning fra juni næste år lukker sin aktivitet i BAE Systems Applied Intelligence A/S med hjemsted i Nørresundby (tidligere ETI Telecom).

Med lukningen forsvinder omkring 160 job på den højteknologiske og meget hemmelighedsfulde nordjyske virksomhed, der producerer systemer til overvågning af datatrafik.

Det har ikke været muligt at få kontakt til Morten Vinther Jensen, der er registreret som direktør i BAE Systems Applied Intelligence i Nørresundby.

Eksport til diktaturstater
BAEs danske afdeling var i vælten tidligere på året, da det kom frem, at firmaet solgte teknologi til masseovervågning til regimer i Mellemøsten og Nordafrika

Nørresundby-firma solgte masseovervågning til golfstater

Nordafrikanske regimer købte også dansk overvågningsteknologi

Styrelse undlod at oplyse om advarsel mod overvågningseksport

BAE Systems hovedkontor i England bekræfter i en e-mail til Nordjyske, at dattervirksomheden i Nørresundby skal nedlægges og aktiviteten flyttes andre steder hen.

- Vi forenkler vores drift for at betjene vores kunder bedst muligt og spare omkostninger. Det betyder, at den ekspertise, der i øjeblikket ligger i Aalborg, flyttes sammen med andre af vores produktionssteder, herunder UK, hvor hovedkvarteret ligger, hedder det i e-mailen.

Hos IDA, der organiserer de 80 ingeniører ansat hos BAE i Nørresundby, oplyser pressechef Søren Lorentzen, at organisationen endnu ikke har hørt om de kommende fyringer på den nordjyske virksomhed.

I en tidligere fyringsrunde i august 2013 fyrede BAE Systems hver fjerde medarbejder på virksomheden i Nørresundby. Dengang fortalte BAE Systems, at man ønskede at komme "tættere på kunderne".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085