23948sdkhjf

Nordjyder indgår drone-samarbejde med amerikansk gigant

Lockheed Martin har underskrevet en udviklingsaftale med MyDefence Communications.

MyDefence Communications fremstiller elektroniske sikringsløsninger til blandt andet fly og militært personel.

Lockheed Martins drone; Indago skal nu parres med MyDefence Communications Knox Counter-UAS System. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

- Knox-teknologien gør Indago-brugere i stand til at identificere piloter på ubemandede luftsystemer, som betjener deres ulovlige systemer, siger Christian Steinø, CEO hos MyDefence Communication.

Udviklingsarbejdet skal ske hos MyDefence i Nørresundby. Projektet er en del af en industriel modkøbsaftale i forbindelse med det danske forsvars køb af nye Sikorski-helikoptere

- MyDefence Communication er en R&D-virksomhed. Et af vores udviklingsområder dækker bekæmpelse af ondsindet brug af droner i offentligheden. Over de seneste år har vi observeret et stigende behov blandt vores kunder for ikke blot at opdage og neutralisere droner, men også at finde og retsforfølge dronepiloterne. Vi er glade for, at en stor virksomhed som Lockheed Martin kan se muligheder i at arbejde sammen med en mindre dansk virksomhed, siger Christian Steinø.

Knox-systemet er en anti-drone alarm og beskyttelse, og sammen med Indago skal det indsamle realtids informationer om mistænksomme droner og deres piloter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078